Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Apple: Her er 14 grunde til at vi ikke skal betale skatteregning fra EU på 100 milliarder kroner

Apple har 14 grunde til ikke at skulle betale en kæmpe skatteregning i Irland, som den danske EU-Kommissær Margrethe Vestager ellers har bedt it-giganten om.

Verdens rigeste it-selskab, Apple, vrider sig som en ål i gele for at undgå et skattesmæk, der vil kunne høres hele vejen fra Nordvesteuropa til Californien.

For efter den danske EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), har udpeget it-giganten til at betale en irsk skatteregning på 100 milliarder kroner, har Apple pudset sine skatteeksperter på EU-kommissæren.

Ikke færre end 14 argumenter disker Apple op med for at undgå skattesmækket, efter selskabet i nogle år har betalt 0,005 procent i skat i Irland.

Det fremgår af et appelskrift fra Apples hånd efter EU-skattesmækket på 100 milliarder kroner, som du kan læse her.

Du kan læse mere om baggrunden for Apples irske skattesag her: Efter EU-skattesmæk til Apple på 100 milliarder kroner: Her er fem mulige udfald af sagen

EU forstår ingenting
Apple fremhæver blandt andet, at EU har misforstået formålet med Apples tilstedeværelse i Irland, og at EU desuden ikke helt på bølgelængde med, hvordan Apple har tjent/tjener penge i Europa.

EU kan derfor ifølge heller ikke vide, hvordan Apple burde betale skat, er ræsonnementet.

"EU-Kommissionen har antaget, at vores kritiske og overskudsgivende aktiviteter alle kan henledes til den irske afdeling uden korrekt at vurdere beviset, hvilket inkluderer omfattende ekspertvurdering  af, at disse aktiviteter ikke kunne henledes til aktiviteterne i Irland," lyder det femte argument fra Apples side.

It-giganten forklarer dog ikke, hvor selskabet i så fald skulle svare skat, hvis ikke pengene skulle afleveres i lavskattelandet Irland.

Apple: Vi har ikke fået rabat
Lige efter i sjette argument påstår Apple, at selskabet ikke har fået nogen skatterabat i Irland, selvom EU-Konkurrencekommissær tidligere har fremhævet, at it-virksomheden har betalt 0,005 procent i irsk skat.

Senere i argumenterne bliver tonen skærpet-

Eksempelvis under det 14. og sidste argument, hvor Apple i velfriseret jura-sprog forklarer til EU-Kommissionen, at EU ikke har undersøgt skattesagen ordentligt til bunds.

Endnu er det uvist, hvornår en egentlig retssag om de mange skattekroner skal afvikles.

Nyhedsmediet Appleinsider vurderer, at alene appelsagen kan tage mellem fire og fem år.

Læs også:

Bør vi egentlig ikke droppe alle indkøb af Apples produkter, indtil Apple betaler sin enorme skatteregning?

Irland støtter Apple: Siger nej til EU's skattekrav mod Apple på 97 milliarder kroner

Tjener 935.000 kroner i minuttet: Så vanvittig er Apples økonomi

Apple anker kæmpe-krav fra EU for skattesnyd: Vil ikke betale milliarder tilbage

Nyt skattesmæk til Apple: Skal betale 800 millioner kroner tilbage til Japan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere