Interview: Der er kommet ny institutleder på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), og han hedder Mads Nielsen.
Han er hentet i egne rækker, og han har gennem de seneste år været leder af Image-sektionen på DIKU, hvor han har forsket i forskellige aspekter af medicinsk billedanalyse til diagnosticering af sygdomme, fortrinsvis brystkræft.
Men nu skal han altså tegne profilen og udstikke de røde tråde, der skal forsyne kongeriget med verdens dygtigste it-folk.
En opgave, der ikke er helt uden udfordringer, fortæller han.
Læs om DIKU's grundlægger Peter Naur: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken
Sammenlægning utænkelig
Hans forgænger Martin Zachariasen sagde farvel til instituttet efter syv år, ikke mindst på grund af planer om at lukke instituttet som en selvstændig afdeling og sammenlægge det med andre dele af Københavns Universitet.
En handlingsplan, der blev afværget blandt andet efter massive protester fra DIKU.
Den historie kan du læse her: DIKU-chef stopper: Ikke flere fusionsplaner til mig
En gentagelse af den situation regner Mads Nielsen dog som ikke-eksisterende.
"Det er vi forbi. DIKU er et selvstændigt, levedygtigt og centralt institut. Vi samarbejder naturligvis med alle, men som en selvstændig partner." siger han.
Plads til masser af studerende
Instituttets naturlige omdrejningspunkter er de studerende og den it-forskning, der driver den intellektuelle udvikling frem, og placerer DIKU blandet de førende i verden på sit felt.
Og der er faktisk pivåbne døre for nye studerende.
"Vi vil gerne gøre DIKU større og bedre. Vi vil gerne have dobbelt - eller tre gange så mange studerende, men der er ikke kvalificerede kandidater nok," siger Mads Nielsen.
Hvad er løsningen på det problem, for der er jo masser af job til de færdigtuddannede kandidater?
"Ja, der er arbejde. En af løsninger på en række udfordringer, der skal gøre samfundet bedre, er it. Det er de store spørgsmål i verden, som vi gerne skulle hjælpe med at løse. Faktisk var vi lidt overraskede over, at en enkelt af de 90 studerende fra det sidste hold ikke havde fået et job med det samme. Men måske var han på ferie, da de skulle besvare spørgeskemaet," siger han med et grin, og fortsætter:
"En løsning er, at it-undervisningen skal rykke længere ned i uddannelsesfødekæden. Til folkeskoler og gymnasier. På den måde kan vi få et større rekrutteringsgrundlag."
Nye studieretninger
Der skal også bygges nye uddannelsestyper op i takt med efterspørgslen, siger Mads Nielsen.
"Vi har en vision om at arbejde tæt sammen med andre uddannelsesinstitutioner som eksempelvis DTU, men også om nye partnerskaber. Der er så mange og store opgaver, der skal løses, og det gøres bedst i fællesskab. Vi vil gerne gøre DIKU langt mere udadvendt for både erhvervsliv, myndigheder og andre universiteter. Et eksempel er samarbejde med Alexandra Instituttet, der arbejder med anvendt forskning, udvikling og innovation inden for it."
Helt konkret er der planlagt nye studieretninger, der handler om analyse af data.
"Men vi er interesserede i at holde fast i de hårde, tekniske it-kompetencer blandt vores studerende, så det handler om de tekniske fagområder i forbindelse med det, der populært kaldes for big data."
Tænker I også i retning af mere forretningsorienterede uddannelser?
"Vores DNA er teknologi, så det bliver i samarbejde med andre."
Tunge økonomiske skyer i horisonten
En anden udfordring, som Mads Nielsen måtte tage stilling til fra begyndelsen af sit nye job, var et massivt krav om besparelser, der blev vedtaget i forbindelse med finansloven.
Det lille institut, der tilbyder bachelor- kandidat- og Ph.d.-uddannelser i datalogi, skulle således spare fem millioner kroner efter den fordeling af besparelser, der blev udarbejdet mellem de 12 institutter under paraplyen SCIENCE.
En situation, der blandt andet måtte håndteres gennem nedlæggelser af stillinger.
Læs mere om besparelserne her: Datalogiuddannelse ramt af store besparelser - flere stillinger nedlægges
Der er ikke fordi, der er krise på DIKU. Faktisk planlægger ledelsen, at udvide antallet af studerende i de kommende år.
"DIKU har en plan for vækst i studenterproduktionen ved en kombination af øget optag, bedre fremdrift, mindre frafald, og sidenhen også nye kombinationsuddannelser. Vores budget indeholder 20 procent fremgang i antallet af studenterårsværk over de næste fire år," vurderer Mads Nielsen.
Besparelsen er således ikke et krisetegn, men en besparelse, der er pålagt fra regeringen.
Og der kan være flere besparelser på vej, fortæller han.
"Besparelser er den største sten i skoen for arbejdet som institutleder. Både i forhold til finanslovsbesparelserne, men også de sorte skyer i horisonten. Globaliseringsmidlerne har været brugt til at give universiteterne ekstra penge, men det bortfalder efter 2018. Universitetet ved ikke, hvor mange penge det drejer sig om. Vi skal spare 200 millioner kroner mere på KU, men om der skal lægges en halv milliard oven i det beløb, det ved vi altså ikke."
Der er altså en sort regnvejrssky i horisonten.
Hvordan takler du den vejrudsigt?
Vi har en tilgang, der siger, at det klarer vi nok. Så opruster vi inden for de rammer, vi har, og gør vores bedste."
Og hvor skal der i så fald spares?
"Der er to hovedområder. Forskning eller studerende. Men lad os nu se, hvad fremtiden bringer," lyder det fra DIKU-chefen.
DIKU har eksisteret siden 1970 og er vokset fra dengang 10 ansatte og 550 studerende til i dag at beskæftige 100 ansatte og mere end 1.000 studerende.
Du kan finde instituttets samlede strategi frem til 2017 her (PDF)
Udvidelse af HTML-standarden: DIKU-idé kan afsløre om en webside er helt sikker