Artikel top billede

Du kan score en formue hvis du kan hacke en Chromebook

Google udlover 100.000 dollar til den første, der finder et sikkerhedshul i Chromebook-computeren, mens den kører på højeste sikkerheds-niveau.

Google fordobler dusøren, som selskabet vil udbetale til den første, der opdager et permanent sikkerhedshul i selskabets Chromebook-computeres såkaldte guest mode.

Dermed ligger der 100.000 dollar - omkring 670.000 kroner - og venter.

I en blogpost - som du kan læse her - skriver Google, at selskabet har besluttet at fordoble dusørens størrelse i et forsøg på at tiltrække mere opmærksomhed til selskabets produkter.

Den hidtidige dusør på 50.000 dollar - 340.000 kroner - har åbenbart ikke været interessant for hacker-miljøet, der ikke har leveret resultater, der har været nyttige for Google.

"Siden vi indførte dusøren på 50.000 dollar, har vi ikke modtaget en eneste succesfuld rapportering," skriver Google.

Ifølge selskabet 'fortjener god research gode belønninger."

Og derfor sætter selskabet altså et sekscifret beløb på højkant.

"Og det gælder hele året, og der er ingen kvoter og intet loft på den samlede pulje," skriver Google.

Højeste sikkerheds-niveau

For at udløse dusøren skal man identificere et permanent sikkerhedshul i Chromebooks såkaldte guest mode, der er Chromebookens højeste sikkerheds-niveau.

Her kan man downloade filer, men ikke installere apps overhovedet, hvilket betyder, at en af hackernes mest anvendte metoder - at inficere computeren via malware skjult i downloadede applikationer - bliver meget svært.

Google har gennem årene indarbejdet en helt række sikkerheds-foranstaltninger i Chromebook i forsøget på at højne sikkerheden.

Således downloader Chromebook-computerne i dag automatisk software-opdateringer, ligesom applikationer og websider afvikles i lukkede sandkasse-miljøer, hvor de er isolerede fra computerens øvrige programmel.

Ligeledes har Google indført, at maskinerne verificerer styresystemet, hver gang de booter. Her vil hele styresystemet rulle tilbage, hvis verificeringen afslører malware.

For at få udbetalt de 100.000 dollar skal man kunne dokumentere, at det kan lade sig gøre at kompromitere en Chromebook via en webside, mens computeren er i guest mode og rebootes.

Læs også:

Glem alt om Surface og iPad: "Chromebook er bedst til undervisning i skolerne"

Omdan din gamle brugte Windows-computer til en hurtig "Chromebook" helt gratis

Få Windows på din billige Chromebook: Sådan kommer du i gang

Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere