Tirsdagens aviser om it

TDC imod stavnsbinding af kunder. TDC vinder erhvervskrigen. Europas it-folk mere effektive end amerikanske. Pædagogisk it-kørekort populært. TDC lukker sort mobilhul. Mobilselskaber går i de stores net.

TDC imod stavnsbinding af kunder

TDC er imod en forlængelse af den periode, som teleselskaberne kan binde en kunde til et abonnement. Med den udmelding går Danmarks største teleselskab imod konkurrenterne, hvor blandt andet Sonofon har ønsket at forlænge bindingsperioden fra seks til 12 måneder. En længere bindingsperiode vil give teleselskaberne bedre spillerum til at tjene de penge hjem, som selskaberne giver i tilskud til nye telefoner for at lokke kunderne til. Direktør i TDC Mobil, Mads Middelboe, frygter til gengæld, at en længere bindingsperiode vil få kunderne til at kræve endnu billigere telefoner end i dag, og dermed vil teleselskaberne skulle betale endnu mere i tilskud. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

TDC vinder erhvervskrigen

TDC har erobret en betragtelig markedsandel blandt erhvervskunderne. På to år er TDC's andel af markedet for mobiltelefoni til erhvervslivet gået frem fra 52 procent til 60 procent. Det er især gået ud over Sonofon, som nu sidder med 25 procent af erhvervskunderne. Orange og Telia har henholdsvis seks og fem procent af markedet, mens de øvrige leverandører sidder på de sidste fire procent. Det viser en undersøgelse fra Aalund Telecom Research. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Europas it-folk mere effektive end amerikanske
Selv om USA på stort set alle felter i flere årtier har været førende inden for it, er it-udviklingen på mange måder mere effektiv i Europa, mener den danske it-konsulent Dan Sabroe Jensen, der har arbejdet med it-systemer i USA i de seneste syv år. "Herovre er der et konstant krav om nye funktioner og systemændringer, og det er vigtigere, at man over for sin chef kan dokumentere, hvad man selv har gjort, end at den samlede holdindsats fører til et godt resultat", siger han. (Børsen)

Pædagogisk it-kørekort populært

45.000 af landets 60.000 lærere har nu taget det pædagogiske it-kørekort og får nu nye muligheder for at udbygge deres viden, i takt med at it bliver integreret i undervisningen. Dermed er tidligere tiders frygt for, at den danske it-udvikling skulle blive tabt på gulvet i skolernes klasselokaler, gjort til skamme. Andre lande er begyndt at vise interesse for den danske måde at gøre tingene på. (Børsen)

TDC lukker sort mobilhul

Efter at have drevet GSM-telefoni i omkring 13 år har TDC Mobil besluttet sig for en gang for alle at lukke et hårdnakket hul i selskabets mobile Danmarks-dækning. Hullet befindet sig i Nordsjælland mellem Klampenborg og Helsingør, hvor det er umuligt at benytte en mobiltelefon. TDC Mobil vil nu løse problemet ved hjælp af 12 nye basestationer, som skal køre inden årsskiftet. (Børsen)

Mobilselskaber går i de stores net

De største danske teleselskaber er trådt ind i hver deres internationale alliance efter opskriften: "Hvis dine kunder får lov til at bruge mit telenet, får mine kunder lov til at bruge dit". Formålet er at udvide servicen for at holde fast i især erhvervskunderne. TDC Mobil samarbejder med verdens største mobilselskab, Vodafone, Sonofon er med i Starmap-alliancen, hvor ni mobilselskaber i 10 europæiske lande indgår, mens Orange deltager i Freemove-alliancen med fire mobilselskaber i 21 lande. Her skærpes kampen om at sætte sig på flest lande og derigennem være mest attraktiv for rejsende mobilkunder. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere