De fleste af os har en forståelse af, hvad godt design er. Hvis vi bliver bliver spurgt, vil vi nok svare, at design handler om æstetik og funktion.
Men de færreste af os tænker på, at godt design er resultatet af en særlig proces og en helt særlig måde at tænke på.
Det er denne filosofi, der lægger til grund for den metode, som er kendt som designtænkning, og som bliver anvendt i nogle af verdens største og mest kreative virksomheder.
I denne artikel vil vi forklare, hvad designtænkning er, og hvad du kan bruge det til.
Ja, hvad er designtænkning?
Begrebet designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo.
Tim Brown, der er den administrerende direktør hos Ideo, har defineret designtænkning på denne måde:
"Designtænkning er en tilgang til innovation, der er centreret om mennesket. Den bruger værktøj fra designerens værktøjskasse til at integrere de behov, som mennesker har, de muligheder som ny teknologi tilbyder samt de krav der stilles til at få succes i forretningslivet."
Mette Harrestrup er ph.d. og chef for alle designuddannelserne på Københavns Erhvervsakademi, KEA.
Hun mener, at designtænkning i bund og grund er produktet af to forskellige syn på verden, der mødtes, da Silicon Valley opstod midt i det fritænkende Californien.
"Designtænkningen er barnet af to forældre. Den ene forældre er det analytiske, videnskabelige og datadrevne syn på verden, mens den anden forældre er den kreative, kunstneriske og praksisnære verdensopfattelse. De to har fået et barn, og det er designtænkningen," siger hun.
Mette Harrestrup ser Apple som et af de bedste eksempler på en virksomhed, der har omfavnet disse idealer.
Eksempelvis har Apples stifter Steve Jobs sagt, at Apple befinder sig i krydsfeltet mellem teknologien og de humanistiske videnskaber.
Når de to verdner forenes, skaber det bedre forudsætninger for at skabe teknologi på brugerens præmisser, mener Mette Harrestrup.
"Design er netop kendetegnet ved at sætte mennesket i centrum. Designere tager ikke udgangspunkt i teknologien som en ingeniør ville gøre det, og den gør heller ikke som kunstneren, der sætter sig selv i centrum. Den gør brug af redskaber fra både kunstnerens og ingeniørens verden, men med udgangspunkt i at opfylde brugerens behov," siger hun og tilføjer:
"Skal vi koge det helt ned, så handler om designtænkning om at forstå mennesket og forstå brugerens behov. Gør du det, så bruger du designtænkning."
Men alt det her kan godt lyde meget luftigt. Lad os derfor forsøge at blive mere konkrete.
Hvad betyder det mere konkret - og hvordan anvendes det?
Designtænkning kan defineres som den proces, der anvendes, når der skal skabes ideer.
Her skal vi hæfte os ved ordet proces.
For i bund og grund handler designtænkning om at tage den proces, som designere normalt anvender og overføre den til andre brancher.
Det amerikanske erhvervsmagasin Harvard Business Review skriver, at virksomheder, der ønsker at gøre brug af designtænkning i første omgang skal anerkende, at innovation er en proces og ikke noget, som skabes med et fingerknips.
Ifølge Mette Harrestrup er det en konstant vekselvirkende proces, hvor der på skift anvendes metoder fra på den ene side den kreative og kunstneriske verden og på den anden side metoder fra den videnskabelige og analytiske verden.
Processen består af mange gentagelser og løbende forbedringer.
"I den proces ideudvikler du, laver prototyper, tester prototyperne, videreudvikler og starter forfra igen," siger Mette Harrestrup
Når du anvender designtænkning, skal du også være opmærksom på, at der undervejs i processen vil blive begået fejl.
Ifølge Harvard Business Review skal en virksomhed, der omfavner designtænkning derfor også sikre, at virksomheden har en kultur hvor medarbejderne kan komme med nye og ikke altid gennemtænkte ideer uden at skulle frygte for negative konsekvenser.
Det lyder stadigvæk abstrakt. Findes der ikke en opskrift?
Der findes næppe én enkelt opskrift på, hvordan designtænkning kan anvendes. Men det amerikanske magasin Fast Company har alligevel udarbejdet noget, der minder om en opskrift. Magsinets opskrift består af fire punkter:
1. Først skal du definere problemet
Dette er det vigtigste punkt af dem alle. Ifølge Fast Company kræver det, at I tager ud i verden og observerer, hvordan folk agerer i den virkelige verden. Du skal ikke forvente, at du kan finde det problem, som du ønsker at løse, mens du sidder foran Powerpoint-præsentation i et mødelokale.
Derudover skal du ifølge Fast Company hele tiden stille spørgsmål. Nærmest som et nysgerrigt barn. Når du gør det, vil du på et tidspunkt nå til et punkt, hvor alle de simple spørgsmål er besvaret og de sande problemstillinger står tilbage.
2. Udarbejd og overvej mange forskellige løsningsmuligheder
Vi forfalder ofte til at løse problemer på den samme måde hver gang. Men ifølge Fast Company er i det designtænkning afgørende, at du altid udvikler mange forskellige løsningsforslag uanset, hvor åbenlys løsningen ser ud til at være, når du starter.
3. Forfin løsningsmulighederne
De mest lovende ideer skal udvikles og forfines. Selv de bedste ideer er skrøbelige i starten, derfor skal du ifølge Fast Company beskytte ideer mod at blive dræbt i den tidlige fase
Derfor er det også vigtigt, at du får etableret et miljø, hvor der plads til udvikle ideerne, eksperimentere og til at lave fejl.
3.5 Gentag
Ifølge Fast Company kan det være nødvendigt at gentage punkt 2 og 3 op til flere gange før den rigtige løsning viser sig.
4. Eksekvér
Den bedste løsning problemet bør nu være åbenlys, og det er tid til at eksekvere den.
Hvem kan bruge det?
Designtænkning er ikke blot for folk i det, som vi normalt kalder for "kreative job". Der er stort set ingen professioner, der ikke kan drage nytte af designtænkning, vurderer Mette Harrestrup.
"Jeg tror ikke, at nogen er mere designere end andre. Jeg tror alle kan designe ting, hvis de bruger designtænkning. Jeg tror sygeplejerske kan bruge designtænkning til at forstå, hvordan patienterne får den bedste behandling. Jeg tror lagerarbejderne kan bruge det til at forstå, hvordan pallerne stilles mest optimalt og jeg tror bestyrelsesformanden kan have brug for at designe processen til bestyrelsesmødet. Jeg tror det kan bruges i alle fag," siger hun.
Men selvom designtænkning er opstået i Silicon Valley. Den internationale teknologiverdens epicenter, så er der stadigvæk mange steder i it-branchen, der ikke har omfavnet tankegangen.
Mange software-udviklere er eksempelvis vant til at arbejde under presset fra en lange og endeløs kravspecifikationer, der død og pine skal opfyldes.
Men designtænkning er en bevægelse væk fra den tilgang.
Mette Harrestrup påpeger desuden, at vi blot behøver at tage et kig på brugerfladen på de fleste moderne tv, hvis vi ønsker eksempler på teknologiprodukter, der lider under manglende designtænkning:
"Når ingeniører i dag laver fjernbetjeninger til vores fjernsyn med 250 forskellige knapper, så er det, fordi de ikke forstår mennesket, der skal bruge den," siger hun.
Hvem bruger designtænkning i dag? Giv os nogle eksempler...
Mange af de største danske virksomheder bruger designtænkning.
"Lego designer ikke blot produkter. De er en gennemført designvirksomhed, fordi der bliver brugt designtænkning hele vejen rundt. Det samme gælder virksomheder Coloplast og Novo," siger Mette Harrestrup.
Men internationalt nævner hun ud over Apple også en virksomhed Netflix, der i udviklingen af tv-serier kombinerer brugen af data med kreativitet og håndværk.
En tv-serie som House of Cards blev skabt, fordi Netflix ved hjælp af big data kunne identificere, at der blandt tjenestens abonenenter var behov for en politisk dramaserier. Det data skabte grundlaget for at udvikle tv-serien.
"I dag har vi jo masser af tal og data, men mange glemmer til gengæld at bruge intuitionen og kreativiteten. Netflix' produktion af House of Cards er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan forene de to ting, " siger hun.
Jeg vil gerne vide mere om designtænkning. Hvad skal jeg læse?
Vi har bedt Mette Harrestrup anbefale tre gode bøger om design- og designtænkning, hvis du gerne vil blive endnu klogere på emnet
Hun anbefaler disse bøger:
Tim Brown, Change by Design (2009)
Det er i denne bog, at Ideos administrerende direktør Tim Brown introducerer os for begrebet designtænkning. Her argumentere han for, at innovation næsten altid opstår som følge af en proces og ikke stammer fra enkelte genier, der pludselig får en lys ide.
Ideo er en verdens mest berømte designvirksomheder. Det var blandt andet Ideo, der designede Apples første computermus.
Tom Kelley, The Art of Innovation (2001)
Tom Kelley er grundlæggeren af designfirmaet Ideo, og i 2001 skrev han bogen The Art of Innovation. I bogen fortæller han, hvordan virksomheder kan styrke deres kreativitet og dermed blive mere innovative.
Don Norman, The Design of Everyday Things (1988)
Den amerikanske usabilty ekspert Don Norman skrev i 1988 bestselleren The Design of Everyday Things, hvor han identificere psykologien bag det gode design.
The Design of Everyday Things er fra 1988, men den findes også i en opdateret udgave fra 2013.
Falder bogen i din smag, så anbefaler Mette Harrestrup også, at du læser Don Normans bog Emotional Design - Why We Love (or hate) Everyday Things.
Læs også:
Alle fabler om disruption for tiden - men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror
Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware