Artikel top billede

Apples inderkreds: Jordens mest værdifulde designer

Apple skylder meget til sin stjernedesigner, der er manden bag Apples enormt succesrige designlinie.

Se alle artiklerne i serien om kredsen af magtfulde Apple-folk lige bag Steve Jobs.

44-årige Jonathan Ive er Apples noget reserverede, men meget afholdte stjernedesigner, som Steve Jobs gav frie tøjler ved sin tilbagekomst i 1997.

Jobs troede på den unge brite, der til gengæld tilbagebetalte tilliden ved året efter at undfange designet til den første iMac, der i dag regnes for et af de helt store designikoner med plads på nogle af verdens mest respekterede kunstmuseer.

Siden da har Ive stået bag designet af store kassesucceser og kategoriskabende produkter som iPod, iPhone og iPad.

Og den bedrift er det da heller ikke kun Steve Jobs, der bifalder.

I 2006 fik Jonathan Ive tildelt den fornemme britiske orden Commander of the Order of the British Empire - en slags britisk Ridder af Dannebrog - for sine markante bidrag til designindustrien.

Når talen derfor falder på, hvem der monstro er den mest værdifulde nulevende brite, er det altså ikke fodboldstjerner som David Beckham eller Wayne Rooney, men derimod ret sikkert Apples designspydspids.

Gennem sin tid hos Apple har Jonathan Ive skabt designikoner, der har reddet selskabet fra fallittens afgrund.

Hans betydning for Apple - både som symbolsk designmester og målt i hårde kontanter - kan dårligt overvurderes.

Han er, sammen med Steve Jobs selv, den måske vigtigste ingrediens i succesopskriften Apple Inc.

Se alle artiklerne i serien om kredsen af magtfulde Apple-folk lige bag Steve Jobs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere