Flere gange om måneden kører 33-årige Lasse Lagoni fra Kolding til København, Aarhus eller Aalborg, og næsten hver gang har han en fremmed person med på passagersædet.
Gennem de seneste år har han nemlig anvendt den danske samkørselstjeneste GoMore. På den måde får han dækket en del af udgifterne til turen ved at tage folk med, der skal samme vej.
"Jeg bruger typisk GoMore, når jeg har en længere tur, som jeg har planlagt i god tid i forvejen. Det sker mindst én gang om måneden," fortæller han til Computerworld.
Normalt vil han ikke samle en blaffer op. Men med GoMore kører han gladeligt sammen med fremmede.
"Jeg tror, at folk der bruger GoMore har en grundlæggende tro på, at de ikke kommer ud at køre med de rene psykopater. Jeg føler mig i hvert fald mere tryg, når jeg ved, at folk er registreret i et system, og når jeg samtidig kan læse, hvordan de er blevet anmeldt af andre," siger Lasse Lagoni.
Nye tjenester kræver tillid
Det kræver tillid, når du som Lasse Lagoni lukker fremmede mennesker ind i din bil, eller hvis du sætter dig ind i en fremmed persons bil.
Mange mennesker havde formodentligt rystet på hovedet af dig, hvis du for 15 år siden havde forudset, at mennesker i fremtiden i stor stil vil tage fremmede mennesker ombord i deres biler eller udleje deres private boliger til fremmede.
Men ikke desto mindre er det virkeligheden i dag, hvor nye såkaldte deleøkonomiske tjenester stormer frem. GoMore er et eksempel, mens amerikanske AirBnb er et andet.
I dag har GoMore 382.000 brugere i Danmark og en million brugere på verdensplan. Alene i december var 84.000 danske bilsæder optaget af aktive GoMore-brugere.
Vi er mere tillidsfulde, end vi tror
Men er det ikke et paradoks at denne type tjenester vinder frem i en tid, hvor eksempelvis frygten for hjemmerøverier har været et af de helt store temaer i den seneste valgkamp?
Det afviser Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i danskernes tillid til hinanden.
Ifølge ham er vi i dag mere tillidsfulde, end vi umiddelbart går og tror.
"Mange mennesker er ikke klar over det, men vi har aldrig haft så stor tillid til hinanden, som vi har i dag. Når du spørger danskerne, om de har 'tillid til de fleste andre mennesker', så har der aldrig været så mange, der svarer ja, som der er i dag," siger han.
Overflødig kontrol
Gert Tinggaard Svendsen ser tjenester som GoMore og AirBnb som udtryk for en ny tendens, hvor virksomheder udnytter at vores indbyrdes tillid i mange tilfælde kan gøre regulering og kontrol overflødig.
"I dag eksisterer der på mange måder en overregulering, som ikke er nødvendig, fordi vi har så meget tillid til hinanden. Som jeg plejer at sige, så kan kontrol være godt, men tillid er både billigere og sjovere," siger han.
Der eksisterer altså et fundament af tillid i vores samfund, som ofte går ubenyttet hen, fordi vi i stedet bruger ressorucer på kontrol.
Deleøkonomien er ifølge Gert Tinggaard Svendsen et eksempel på, at virksomheder nu er begyndt at bygge forretningsmodeller på det fundament af tillid.
"Virksomheder i deleøkonomien bruger tilliden til at mindske transaktionsomkostningerne. Sagt på en anden måde - de udnytter vores tillid til at gøre ting på en billigere og mere simpel måde end tidligere," siger han.
Særligt gunstige vilkår i Danmark
Tjenester som eksempelvis GoMore og Airbnb har ifølge Gert Tinggaard Svendsen særligt gunstige vilkår i et land som Danmark, hvor vi har større tillid til hinanden end i mange andre lande og samtidig en meget lav grad af korruption.
Han medgiver dog, at vi på udvalgte område kan opleve stigende usikkerhed.
Eksempelvis er der ifølge Gert Tinggaard Svendsen meget der tyder på, at danskerne i grænseområdet i øjeblikket bekymer sig mere om risikoen for hjemmerøverier. Derudover vil de fleste bilister formodentligt kunne bekræfte, at der er relativt langt mellem blafferne på de danske landeveje.
"Men undersøgelser viser, at danskerne udmærker sig ved at føle sig meget sikre i eget hjem. Derudover er det givetvis rigtigt, at vi i dag ser færre blaffere på landevejene end tidligere, men jeg vil tro, at det handler om at især unge mennesker i dag har flere penge mellem hænderne og har råd til at benytte sig af andre transportformer," siger han.
Opskriften på tillid?
Selvom vi i dag har høj tillid til hinanden, skal den dog ofte hjælpes på vej.
Gert Tinggaard Svendsen forklarer, at der er nogle forudsætninger, som skal være tilstede, før du kan opbygge tillid mellem mennesker, som det bliver gjort på mange af de nye deleøkonomi-tjenester.
"Der skal være mulighed for både negative og positive sanktioner over for folk, der henholdsvis bryder reglerne eller opfører sig i overensstemmelse med dem. Derudover skal der være et mødested. Det kan også være et virtuelt mødested, hvor folk mødes og kan indgå i en dialog. Det skyldes, at folk er mindre tilbøjelige til at snyde mennesker, som de har været i kontakt med," siger han.
Netop disse forudsætninger går igen hos de fleste deleøkonomiske tjenester, der stort set alle er kendetegnet ved at brugerne kan give karakterer til hinanden og skrive anmeldelser om gode såvel som dårlige oplevelser.
En moderne landsby
Rasmus Carlsen, der er kommerciel direktør hos GoMore fortæller til Computerworld, at ideen om at skabe et virtuelt mødested blandt de rejsende er en helt grundlæggende tanke bag GoMore.
"Vi ser GoMore som en moderne landsby, hvor vi samler folk i et fællesskab. Her kan folk interagere med hinanden og koordinere køreture, før de mødes i virkeligheden, "siger han.
Derudover forklarer han, at GoMore også gør det muligt for brugerne at logge ind via Facebook og overføre informationer derfra til deres GoMore-profiler. Det kan eksempelvis være billeder og oplysninger om deres arbejdsplads og uddannelse, og dermed fungerer det som en slags validering af personen bag profilen.
"Vi opfordrer desuden folk til at skrive en tekst om dem selv. Det er en central del af det at skabe et community online. Vi kan også se, at billederne er meget vigtige. Det er helt tydeligt, at en chauffør uden et billede har svært ved at få en tur," siger han.
Kan deleøkonomi føre til diskrimination?
En forskningsrapport fra Harvard University i USA har vist, at der blandt amerikanske brugere af Airbnb finder en diskrimination sted mod folk, der har navne, som kan indikere, at de er afro-amerikanere.
Ifølge rapporten har folk med navne, der klinger afro-amerikansk 16 procent lavere sandsynlighed for at få et værelse sammenlignet med en identisk profil med et navn, der indikerer, at der er tale om en hvid person.
Det er dog ikke en adfærd, som Rasmus Carlsen kan genkende blandt GoMore-brugerne.
"Det er dog heller ikke noget, som vi har undersøgt nærmere, fordi vi har ikke indtryk af, at det er noget, som finder sted blandt vores brugere. Jeg tror, at fyldestgørende profiler og en god rating betyder, at folk i mindre grad er tilbøjelig til at lade sig styre af stereotype fordomme," siger han.
Han opfordrer desuden folk til netop at tage ture med folk, der er anderledes end dem selv.
"Jeg ved af egen erfaring, at de bedste oplevelse med GoMore er dem, du får, når du møder nye spændende mennesker, som er anderledes end dig selv. Det er også mit indtryk, at det er denne type oplevelser, som folk efterfølgende vælger at fortælle videre til deres venner," siger Rasmus Carlsen.
Læs også:
Her er it-historien bag fælleskørsel-successen GoMore: "Vi har bare kodet løs"
Trods massiv omtale: Så få danskere har faktisk prøvet AirBnB, Uber og GoMore