Artikel top billede

Tjen penge på dit ledige sæde i bilen

Tag en pendler med fra din Statoil-tankstation - og tjen penge på det. Med ny smartphone-app bliver benzinkæden til en landsdækkende pendlercentral.

Har du et ledigt sæde i bilen, bliver det nu endnu lettere at fylde det ud - og tjene en skilling på det.

Statoil har netop indgået en aftale med opstartsvirksomheden Ants, der er en social pendler-service baseret på smartphones. 

Samarbejdet med Statoil gør selskabets mange benzinstationer til opsamlingssteder for social transport.

Ants fungerer ved, at bilister kan oprette ture til ind- og udland, hvor de har ekstra plads i bilen. Personer, der søger et billigt lift som alternativ til offentlig transport, kan så byde ind på turene. Konceptet falder under kategorien "collaborative consumption". I samme stil kan man hos AirBnb udleje sit hjem, mens man selv er bortrejst.

Statoil har 230 stationer - ofte placeret ved trafikale knudepunkter - hvilket de to partnere håber kan gøre det nemmere at hente og sætte folk af.

Til tre platforme

Danske Gomore.dk har i længe tid tilbudt en lignende service dog uden speciel fokus på den mobile platform.

Men Ants har gjort lift-jagten endnu nemmere.

Man kan søge efter aktuelle ture blandt personer, man allerede kender via Facebook og Twitter. Eller man kan følge personer med lignende rejsemønstre eller modtage notifikationer, når der bliver slået en tur op, som passer til sine egne rejseplaner. 

Tjenesten er hos Statoil omdøbt til "MoBilen" og kan pt. kun hentes som en app via Statoils Facebook-side. I næste måned kan der også hentes versioner i iTunes App Store og Android Market. En Windows Phone-udgave er også på vej.

Ants er allerede blevet hentet 35.000 gange, og det fire mand store udviklerhold spredt over Danmark, Norge og Finland håber på mere vækst med Statoil som partner. 

"Det er fantastisk, at en stor virksomhed som Statoil kan se potentialet i Ants. Brugerne kan spare penge, samtidig med at de skåner miljøet - mulighederne er enorme med denne type netværk. Vi har store forventninger til samarbejdet, som udbreder kendskabet til app'en markant i kraft af Statoils tilstedeværelse både online og via deres tankstationer, siger Aleksander Soender, medstifter af Ants, i en pressemeddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere