Artikel top billede

Google lukker 41 sikkerhedshuller i Chrome - et af dem er kritisk

Verdens mest udbredte browser tager nu livet af hele 41 sikkerhedshuller - heraf er et kritisk, og en stribe udgør desuden en høj risiko for Chrome-brugerne.

Google har netop udsendt Chrome version 47 til Windows, Mac og Linux.

Det meddeler Googles Chrome-team.

Chrome 47.0.2526.73 indeholder en række forbedringer og lapper hele 41 sikkerhedshuller, oplyser Google.

Selskabet holder endnu kortene tæt på kroppen omkring de sårbarheder, der lukkes, fordi man vil sikre, at den nye version er rullet ud, før detaljeret information frigives.

Det fremgår dog, at et af de 41 sikkerhedshuller er kritisk.

"Critical CVE-2015-6765: Use-after-free in AppCache. Credit to anonymous," lyder det kort på Googles hjemmeside, hvor det også fremgår, at opdagelsen af denne sårbarhed indbringer den pågældende person en belønning på 10.000 dollar, omkring 70.000 kroner.

Det er dog langt fra det eneste alvorlige sikkerhedshul, Google nu tager hånd om, for af listen fremgår det også, at der er yderligere 13 sikkerhedshuller, der markeres som "high" på risikoskalaen.

Tjek din Chrome-version

Det er Googles danske udviklingsafdeling, der står bag Chrome-browseren og V8-motoren, der er med til at sikre browserens hastighed.

Vi besøgte for nylig afdelingen i Aarhus for at få hele historien om de opsigtsvækkende projekter. Læs reportagen her.

Googles Chrome-browser opdateres som udgangspunkt automatisk.

Du kan dog tjekke, hvilken version af Chrome, du har, ved at klikke i øverste højre hjørne i browseren og vælge "hjælp og om".

Chrome er i dag verdens mest udbredte browser med en global markedsandel på 54 procent ifølge Statcounter, når man tager både desktop-computere og tablets med.

IE og Firefox ligger begge på lige omkring 15 procent i øjeblikket.

Læs også:

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Snart stopper supporten på en række IE-browsere - så mange brugere kan få problemer

Microsoft meddeler: Nu stopper supporten på alle ældre versioner af Internet Explorer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere