På verdensplan flytter en million mennesker til byerne hver uge, og tæt på fire milliarder af jordens befolkning på syv milliarder bor i dag i byerne.
Dette antal forventes at stige til seks milliarder i 2050 ifølge en en rapport om potentialet i SmartCities, foretaget af Copenhagen Capacity.
En af de vigtigste årsager til denne tendens er, at byerne typisk danner rammerne for miljøer med højtuddannede, kreative folk og iværksættere. Denne koncentration af innovation og viden kan ikke undgå at danne basis for ny udvikling.
SmartCities er - kort fortalt - digitale og involverende byer, der optimerer byen ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum.
Der er tydeligvis et stort potentiale i at udvikle SmartCities - i små som store byer i Danmark. Og analytikere som IDC og Gartner har ret i, at det er nu, vi skal skabe smarte byer.
Men hvordan udnytter vi potentialet nu? Og hvorfor er leverandørerne ikke længere fremme med implementering af digitale løsninger i landets byer og kommuner? Det er der flere årsager til.
En visionær borgmester er ikke nok
Selv om mange kommuner har en visionær borgmester og en CIO, der kan sætte gang i den digitale udvikling, kan det være svært at overskue processen.
Hvordan kommer man i gang med at skabe en SmartCity? Og hvordan sikrer man politisk opbakning og at såvel kommune som borger får Return on Investment på løsningerne - økonomisk og socialt.
Faktum er, at mange it-leverandører allerede i dag udvikler løsninger inden for Big Data, Internet of Things, Cloud og Mobilitet. Løsninger, som kan være med til at forme smarte byer.
Men mange har berøringsangst ved at komme i gang med SmartCity-løsninger, da det ikke er deres kerneforretning og betyder, at de må udvikle nye forretningsområder i samarbejde med byerne, med andre leverandører og byens erhvervsliv og foreninger.
Dertil kommer, at mange danskere endnu ikke kender til fordelene ved en SmartCity, måske er bange for at teknologien tager over - frem for at fokuserer på, hvordan teknologi kan skabe tryghed, optimere fysiske rammer og gavne livskvalitet.
Intelligente skraldespande og fællesskabsfremmende apps
It-leverandørerne har en opgave i at gå forrest og vise vejen til både økonomiske, sociale og bæredygtige fordele ved SmartCity-løsninger.
- Intelligente lygtepæle kan skabe stemning og tryghed i et bymiljø - og samtidig spare energi og omkostninger.
- Intelligente skraldespande med tags, der signalerer, hvornår spandene skal tømmes, kan sikre besparelser i ressourcer på op til 80 procent.
- Sensorer kan måle indeklima på skolerne og være med til at sikre, at børn har de bedste forudsætninger for indlæring.
- En app med information om byens tilbud og aktiviteter, kan give borgerne idéer til sunde madindkøb og opskrifter, hjælp til at finde en makker til badminton eller en gruppe at løbe med.
- Med tags på cyklerne kan skoleklasserne holde indbyrdes konkurrencer, hvor det handler om at cykle flest kilometer.
- De ældre kan få hjælp til indkøb, når naboen alligevel køber ind.
For virksomhederne ligger der et stort forretningspotentiale i at rådgive om og udvikle løsninger til SmartCity.
For kommunerne ligger den store gevinst i at tilbyde bedre faciliteter i byrummet for såvel arbejdspladser som borgere.
Der er store økonomiske gevinster at høste samtidig med, at man styrker bæredygtighed og sociale udfordringer. Men det kan være svært at overskue, hvordan man kommer i gang med at skabe en SmartCity. En SmartCity, hvor borgerne sparer skattekroner og lever som SmartCitizens.
En af de kommuner, der er langt fremme med SmartCity, er Vallensbæk Kommune på Sjælland. I Vallensbæk har man defineret en vision for, hvordan man ønsker at bruge teknologien til at løse udfordringer og nå drømme, hvor mennesket er i fokus.
Bedre veje, bygninger og belysning samt mindre støj gør det nemmere og mere trygt at færdes i byen. Smartere anvendelse af data og informationer vil give den enkelte borger skræddersyede tilbud. Og mobilitet giver større fleksibilitet og flere valgmuligheder i alle gøremål.
Den vision har fået politisk opbakning og er i fuld gang med at blive realiseret i samarbejde med erhvervslivet og borgerne.
Sådan kommer du i gang med SmartCity projekter
Så hvordan kommer man bedst i gang med at skabe en SmartCity, som Vallensbæk er på vej til at blive?
1. Det hele starter med en vision. En vision for hvordan byen kan blive smartere med digitale løsninger. En vision som både borgmester og politikere skal bakke op omkring. En vision som appellerer til borgerne og uddanner dem i mulighederne.
Visionen bør afdække om, digitale løsninger skal bruges til at styrke de fysiske rammer, som eksempelvis intelligent belysning, digitale skraldespande, sensorer i bygninger, osv. Eller skal teknologi bruges som en platform til at skabe nye mødesteder, styrke fællesskabet og mere livskvalitet? Ofte vil det være en kombination.
2. Dernæst kommer engagement og input fra erhvervslivet, foreninger, unge, ældre og børnefamilier. Input som kan give idéer til, hvad borgerne egentlig efterspørger. Input som skal åbne op for nye former for innovationssamarbejde mellem kommune, erhvervsliv, borgere og foreninger. Samarbejder, der gør borgerne til SmartCitizens.
3. Derefter kommer implementeringsfasen. Start med at lave testmiljøer af løsningerne og evaluér gevinsterne, før man udruller i større stil. Dette kan eksempelvis være via sensorer på en skole til måling af indeklima, intelligente lygtepæle på bytorvet eller en ny app, hvor man finder information om byens tilbud. Når løsningen er testet, kan man udrulle i større stil.
Der er mange måder at skabe en SmartCity på. Og der er flere veje til målet. Faktum er, at der er store gevinster at høste - såvel økonomisk som socialt.
Danmark har alle forudsætninger for at være forgangsland for innovation på dette område. Vi har viden, teknologi og agiliteten til at teste i det små - med det resultat, at vi skaber noget stort.
Men vi skal turde springe ud i det - og vi skal turde leve og agere som SmartCitizens.