Artikel top billede

Foto: Telia.

Overvågning af dig og din bil giver billigere forsikring

Telefirmaet Telia har lanceret en ny tjeneste, der giver masser af nye funktioner - eksempelvis internetforbindelse - til din gamle bil. Den giver også billigere forsikring, hvis du altså lader dig overvåge. Hvad mener du om den sag?

Telia har bygget en cloud-tjeneste, der giver nyt liv til gamle biler.

Desuden skal løsningen give Telia et helt nyt forretningsområde, der handler om at sælge data til eksempelvis bilforsikringsselskaber.

I mange moderne biler i den lidt mere eksklusive ende af betalingsskalaen finder du it-løsninger, der giver alt fra internetforbindelse til mulighed for at låse dørene via din mobilos.

Med Telia-tjenesten, der er blevet døbt Sense, kan du få mange af de samme funktioner i din gamle øse ved at installere en lille boks, som kobles sammen med din bil via kørertøjets OBD-port.

En tilslutningsmulighed, der har været standard i benzinbiler fra 2001 og dieselbiler fra og med 2004 og som eksempelvis anvendes ved syn af kørertøjet.

På den måde tilføres en række funktioner til din bil, for boksen indeholder gps, accelerometer, gyroskop, WiFi og 4G-forbindelse med indbygget sim-kort.

Det give eksempelvis mulighed for WiFi til passagererne, eller du kan finde din bil på P-pladsen, hvis du lige har glemt, hvor du har parkeret.

Data fra bilen og boksen uploades så til skyen, og informationerne kan du tilgå via en app på mobilen.

Men det er ikke kun dig, der kan kigge med på disse data.

Det er faktisk meningen, at Telia vil sælge informationerne til interesserede firmaer.

Og den første løsning er allerede klar i vores broderland Sverige.

Det skriver Computerworld i netop Sverige.

Læs også: Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Kør pænt og få billigere forsikring

Det er nemlig meningen, at andre firmaer kan koble sig til Telia Sense-tjenesten.

Det har et af Sveriges største forsikringsselskaber, der hedder Folksam, allerede gjort med deres "Kør sikkert-produkt".

"For os er det en ny type forsikring. Med Telia Sense vil vi forsøge at ændre bilisternes adfærd," siger Daniel Eriksson, der er produktdirektør i selskabet, til vores svenske venner på Computerworld.

Kunden i forsikringsselskabet skal således installere en lille indikator, der er koblet sammen med Telia Sense-hardwaren, som i første omgang skal sikre, at der ikke køres for hurtigt.

"Hvis du er en dygtig bilist, får du rabat på den årlige præmie."

Men det er kun det første skridt i fremtidens forsikringspræmie.

"Vi vil udvikle dette koncept og lære mere. Der er masser af sensorer, vi ikke har valgt at benytte i første omgang. Ligeledes har vi en plan om at benytte lignende løsninger indenfor andre forsikringsområder som eksempelvis vandskader, der er meget bekostelige," siger forsikringsdirektøren.

Telia Sense lanceres i Sverige i løbet af 2016 efterfulgt af lanceringer i andre lande i den nordiske region, herunder Danmark.

Hvad er din holdning?

Vil du lade din bil overvåge for til gengæld at få billigere forsikring?

Læs også:
Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere