Artikel top billede

Sikkerhedsniveau i iOS-apps er lige så ringe som i Android-apps

Resultatet af en test af sikkerheden i de 100 mest anvendte apps til Android og iOS er ganske overraskende. Her er resultatet.

Er sikkerheden i iPhone bedre end i Android-telefonerne?

Det er nok en endeløs diskussion, hvor der ikke kan sættes to streger under for et endeligt facit.

Begge platforme har sine fans og supportere, der nok skal forsyne debatten med læssevis af gode argumenter.

Men en ny undersøgelse, der hedder The State of Mobile Application Security 2014-2015, og som kommer fra Checkmarx og AppSec Labs antyder, at iOS er begyndt at få nogen problemer på sikkerhedsfronten, som ellers har været forbeholdt Android-brugerne.

Det er en interessant opdagelse, da der er en bred opfattelse af, at iPhone og iPad er de mest sikre enheder.

Checkmarx og AppSec Labs har valgt at se på sikkerheden i 100 af de meste populære applikationer i de respektive app-butikker.

Applikationerne er blevet testet for sikkerhedsproblemer og sårbarheder.

Det skriver Tripwire.

Apple er skarpere

Som udgangspunkt har Apple en noget skarpere profil i forbindelse med apps.

iOS har bedre styr på, hvad udviklerne foretager sig, og har desuden et stramt sandboxing-miljø.

Men det er ikke nok, at iOS-applikationer kontrolleres for malware, før de frigives til kunderne i Apple App Store.

Det fortæller nemlig intet om problemer med sårbarheder, der er indbygget i koden eller applikationens logik, skriver Tripwire.

Det er netop denne separate problemstilling som Checkmarx og AppSec Labs forsøger at bringe op til debat.

Der er altså ikke fokus på selve styresystemet med på applikationerne, der afvikles på enhederne.

Det er således en sikkerhed, der ligger uden for Googles og Apples egne udviklingsfolk, men dog skal håndhæves i de to app-butikker.

Læs også: Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Og der er en stribe problemer med apps.

De kan være dårligt kodet og derfor ikke opbevare informationer på sikker vis. Der kan være svagheder i krypteringsalgoritmerne, som sender dit password eller login i klartekst.

Apps kan også være designet til at samle informationer, der så kan skubbes ud til tredjepart, der kan bruge oplysningerne til at sende dig reklamer.

Læs også denne vurdering fra DK Cert: Massevis af iOS-apps inficeret via bagdør i udviklingsværktøj: Dette bør Apple gøre nu

"Måden apps udvikles på til de to platforme er nogenlunde identiske. Det er software, og det handler og det handler om udviklerne. Hvis udviklerne er dygtige, bliver appen god og omvendt. Derfor er sikkerheden også nogenlunde identisk, når det handler om apps til de to," siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

En kendsgerning som testen også understreger. Der er dog en forskel mellem Apple og Android.

"Når en app spørger til rettigheder på telefonen, eksempelvis adgang til adressebogen, er Android mere åben end Apple. Her skal brugeren have tillid til Apple, der ikke oplyser brugeren i samme omfang."

God kode er ingen garanti

Selv hvis en app er kodet grundigt og kompetent, er der stadig ingen garanti for at de data, der deles med udvikler-firmaet, opbevares på en korrekt måde eller ikke anvendes af partnere, der igen kan opføre sig skødesløst.

Ifølge Checkmarx og AppSec Labs så er der 40 procent af de testede iOS apps, der indeholder sårbarheder, som kan rangeres som enten kritiske eller meget alvorlige.

Android klarede sig ikke ret meget bedre i den sammenligning. Her er det 36 procent, der har de samme problemer.

Læs også: Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

Rapporten fortæller dog også, at der er der en underskov af malware til Android, som slet ikke opleves blandt Apple-brugerne.

Apple er generelt bedre til at verificere en app, før den lægges i app-butikken, og ligeledes er iPhone-brugerne bedre til at hente de nyeste versioner af styresystemet end Android-brugerne, der ofte også efterlades uden opdateringer fra producenterne.

Opdatering er som bekendt sikkerhedsregel nummer et.

Sikkerhed i apps

Men hvis man ser på den samlede sikkerhed, så skal man også se på sikkerheden i apps.

Og budskabet fra Checkmarx og AppSec Labs er ret klart.

Udviklere skal skrive kode, der respekterer brugernes sikkerhed og privacy.

Apps skal testes mere for at sikre, at der ikke er sårbarheder, fremfor at de bliver skudt afsted så hurtigt som muligt. Sikkerhed skal med andre ord bygges ind fra starten.

Men hvad siger du? Oplever du apps til Android eller til iOS som værende mest usikker?

Læs også:
App-frygt: Apple fjerner flere apps i sin butik

Massevis af iOS-apps inficeret via bagdør i udviklingsværktøj: Dette bør Apple gøre nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere