Den danske it- og telebranche består af mange hundrede forskellige virksomheder i alle størrelser.
Der er dog en gruppe af virksomheder, der fylder forholdsmæssigt meget, når man ser på, hvor mange folk virksomhederne har ansat - og hvor store lønudgifterne er.
Herunder finder du de 10 største danske it- og televirksomheder målt på lønudgifterne.
Listen er trukket i forbindelse med Computerworlds Top 100, hvor vi kårer landets bedste it- og televirksomheder. Læs mere om Top 100 her.
Læs også: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt gå det for sig
Nu siger lønudgifterne i sig selv ikke så meget om en virksomheds kvalitet og relevans, men når det kommer til den generelle udvikling i branchen, er der dog næppe tvivl om, at virksomhederne herunder har en ret stor betydning.
Eksempelvis havde de 10 virksomheder i det seneste årsregnskab tilsammen næsten 18.000 ansatte.
Så forskellige er lønudgifterne
Listen er også interessant, fordi den vidner om, hvor forskellige virksomhederne er, når det kommer til lønudgifterne.
Eksempelvis er det interessant, at TDC har en gennemsnitlig lønomkostning per ansat på 437.773 kroner, mens Microsoft Danmark er helt oppe på 1.106.334 kroner, når man tager de samlede lønomkostninger og dividerer med antal ansatte i årsregnskabet.
Læs også: Se tallene: Disse danske it-konsulentfirmaer betaler mest i løn
I øvrigt er der fortsat ingen tvivl om, at TDC er landets største arbejdsplads i den sektor, Computerworld bekæftiger sig med.
Trods de senere års mange nedskæringer hos TDC, har telegiganten med 6.396 ansatte fortsat langt ned til nummer to på listen i forhold til antal ansatte, KMD, der har 2.733 i det seneste årsregnskab.
TDC har da også årlige lønudgifter på hele 2,8 milliarder kroner trods den forholdsvist lave udgift per medarbejder.
Her er de 10 virksomheder
Her er listen med de største arbejdspladser i den danske it- og telebranche målt på lønudgifterne:
TDC
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 2,8 milliarder kroner.
Antal ansatte: 6.396.
Lønomkostning per ansat: 437.773 kroner.
IBM
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 2,1 milliarder kroner.
Antal ansatte: 2.556.
Lønomkostning per ansat: 821.596 kroner.
KMD
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 1,9 milliard kroner.
Antal ansatte: 2.733.
Lønomkostning per ansat: 695.206 kroner.
NNIT
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 1,1 milliard kroner.
Antal ansatte: 1.546.
Lønomkostning per ansat: 711.513 kroner.
Atea
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 862 millioner kroner.
Antal ansatte: 1.322.
Lønomkostning per ansat: 652.042 kroner.
CSC
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 733 millioner kroner.
Antal ansatte: 954.
Lønomkostning per ansat: 768.343 kroner.
EG
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 565 millioner kroner.
Antal ansatte: 828.
Lønomkostning per ansat: 682.367 kroner.
Microsoft Danmark
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 489 millioner kroner.
Antal ansatte: 442.
Lønomkostning per ansat: 1.106.334 kroner.
Foreningen Bankdata
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 450 millioner kroner.
Antal ansatte: 654.
Lønomkostning per ansat: 688.073 kroner.
JN Data
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 428 millioner kroner.
Antal ansatte: 549.
Lønomkostning per ansat: 779.599 kroner.