Artikel top billede

Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Analyse: Der er fuld gang i væksten hos en række danske konsulent- og rådgivningsfirmaer, som Computerworld har set nærmere på.

Konsulentvirksomhed er i øjeblikket et gyldent forretningsområde at satse på i Danmark.

I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i udviklingen hos de større konsulenthuse/rådgivningsfirmaer, der er med i Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse.

Læs også: Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Virksomhederne Accenture, Capgemini Sogeti, Devoteam Consulting, PA Consulting, Netcompany IT and Business Consulting, Visma Consulting og Rambøll Management Consulting har samlet set masser af grund til at lade champagnepropperne springe.

Listen består af syv større virksomheder, der alle er konsultentvirksomheder, men dog med forskellige fokusområder: Fra de rene rådgivningsydelser til konsulentydelser inden for softwareudvikling og systemintegration.

Udviklingen hos de syv selskaber samlet set

Uanset forskellighederne er det interessant at se den udvikling, der har fundet sted hos virksomhederne fra forrige årsregnskab til seneste årsregnskab. Eksempelvis er selskabernes samlede resultat før skat steget med hele 48 procent.

Det er værd at bemærke, at denne vækst i resultaterne er sket, selvom antallet af ansatte i samme periode kun er steget med fire procent.

Omsætning forrige regnskab: 2.838 millioner kroner.
Omsætning seneste regnskab: 3.151 millioner kroner.
Forskel: +11 procent.

Resultat før skat forrige regnskab: 225 millioner kroner.
Resultat før skat seneste regnskab: 334 millioner kroner.
Forskel: +48 procent.

Antal ansatte forrige regnskab: 1.810.
Antal ansatte seneste regnskab: 1.887.
Forskel: +4 procent.

Og det er ikke de eneste interessante oplysninger, der træder frem, når man ser nærmere på selskabernes seneste årsregnskaber:

- Fem af syv virksomheder har øget omsætningen.
- Fire af syv har øget resultatet før skat.
- Ingen selskaber giver underskud i det seneste regnskab.

Disse virksomheder vokser mest

Samtidig er det dog vigtig at holde sig for øje, at den samlede vækst hos selskaberne naturligvis dækker over, at nogle klarer sig bedre end andre.

Kigger vi på væksten i resultat før skat kan Netcompany eksempelvis fremhæves.

Virksomheden er gået fra et overskud på 77 millioner kroner til et overskud på 148 millioner kroner før skat - altså stort set en fordobling på et enkelt år.

I den modsatte ende finder vi Rambøll Management Consulting, der er gået fra et resultat før skat på 33 millioner kroner i 2013 til et resultat på 18 millioner i 2014 - altså næsten en halvering.

Hele overblikket over de syv selskaber

Her er hele overblikket over de syv selskabers udvikling fra forrige til seneste årsregnskab:

Accenture:
Omsætning 12/13: 1.274 millioner kroner.
Omsætning 13/14: 1.358 millioner kroner.

Resultat før skat 12/13: 109 millioner kroner.
Resultat før skat 13/14: 100 millioner kroner.

Antal ansatte 12/13: 477.
Antal ansatte 13/14: 468.

Capgemini Sogeti:
Omsætning 13: 268 millioner kroner.
Omsætning 14: 309 millioner kroner.

Resultat før skat 13: -31 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 10 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 273.
Antal ansatte 14: 267.

Devoteam Consulting:
Omsætning 13: 141 millioner kroner.
Omsætning 14: 128 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 6,7 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 4 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 106.
Antal ansatte 14: 88.

PA Consulting:
Omsætning 13: 235 millioner kroner.
Omsætning 14: 258 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 8,9 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 31 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 193.
Antal ansatte 14: 174.

Netcompany IT and Business Consulting:
Omsætning 13: 460 millioner kroner.
Omsætning 14: 629 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 77 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 148 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 366.
Antal ansatte 14: 468.

Visma Consulting:
Omsætning 13: 165 millioner kroner.
Omsætning 14: 191 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 21 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 23 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 116.
Antal ansatte 14: 125.

Rambøll Management Consulting:
Omsætning 13: 295 millioner kroner.
Omsætning 14: 278 millioner kroner.

Resultat før skat 13: 33 millioner kroner.
Resultat før skat 14: 18 millioner kroner.

Antal ansatte 13: 279.
Antal ansatte 14: 297.

Læs også:

Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Sådan er Top 100-virksomhederne placeret i kategorier