Artikel top billede

Netcompany efter milliardhandel: Vi vil kæmpe for at bevare vores kultur

Interview: Pengene fra salget af Netcompany til kapitalfonden FSN Capital skal bane vejen for et eksporteventyr i resten af Europa, siger Netcompanys CEO, André Rogaczewski.

Med kapitalfonden FSN Capitals overtagelse af aktiemajoriteten i Netcompany er den danske it-komet klar til at satse på at slå igennem i udlandet.

I næste kapitel vil Netcompany satse på opkøb og eksport af it-løsninger på en række nordeuropæiske markeder.

Det siger Netcompanys administrerende direktør, André Rogaczewski, på dagen, hvor milliardhandlen er blevet annonceret.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner - stiftere tjener kassen for anden gang

Han glæder sig over, at det nu er lykkedes at finde en investor, som kan bringe Netcompany videre i retning af at blive en international it-koncern.

"Vi har valgt at satse på at fortsætte den rejse, vi er på. Vi har brug for ekspertise, når det gælder opkøb, og vi har brug for kapital og hjælp til en eventuelt senere børsnotering," siger André Rogaczewski til Computerworld.

Selskabets tre stiftere og hidtidige ejere har især været optaget af at finde en partner, som forstår Netcompanys' kultur og den leverancemodel, som i André Rogaczewskis optik er årsagen til de seneste års store succes for Netcompany.

"Det vigtigste for os er, at vi har fået en partner ind, som forstår den dagsorden, hvor vi har vist, at det kan lade sig gøre at drive en succesfuld butik, som leverer til tiden i den rigtige kvalitet og indenfor budgettet," siger André Rogaczewski.

På vej til udenlandske markeder

Netcompany er i øjeblikket ved at afsøge markederne i lande som Polen, Storbritannien, Tyskland og Skandinavien for opkøbsemner, ligesom man undersøger mulighederne for eksport af eksisterende løsninger på de samme markeder. Efter FSN Capitals opkøb kommer der nu ekstra fart på det arbejde, siger André Rogaczewski.

"Jeg er glad for, at vi kan fortsætte i det spor, som vi allerede har lagt ud. Jeg bruger allerede rigtig meget tid på at kigge på interessante virksomheder og markeder, hvor vi kan gå ind og spille en rolle på specifikke løsninger," siger han.

De konkrete forhandlinger om salg har ifølge Netcompany-direktøren været i gang siden begyndelsen af november i år.

Netcompany har siden sensommeren fået adskillige henvendelser fra flere forskellige interesserede købere.

Men først i sent i efteråret gik Netcompany selv aktivt ud for at undersøger mulighederne for at finde en investor.

André Rogaczewski fortæller, at de sidste detaljer omkring handlen med FSN Capital faldt på plads torsdag i sidste uge efter et forhandlingsforløb, som blev indledt i begyndelsen af november måned.

"Det er gået utroligt stærkt. Det ser jeg som et tegn på, at Netcompany og FSN vil det samme. Vi har primært fokus på at komme hurtigt videre ud i de nordeuropæiske markeder samtidig med, at vores enestående renomme og leverancekultur kan bevares. Der tror jeg, at kombinationen af FSN og Netcompany er helt perfekt. I andre konstellationer havde den agenda måske været anderledes," siger André Rogaczewski.

Milliardhandel

Han ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange penge FSN Capital har lagt på bordet, men nøjes med at sige, at de tre stiftere er "meget tilfredse" med både pris og vilkår.

Ifølge Computerworlds oplysninger ligger prisen på godt en milliard kroner. De penge bliver så geninvesteret af de tre stiftere, som dermed bevarer en stor ejerandel i Netcompany.

"Det er ret balanceret handel. FSN overtager en majoritetspost af aktierne, men vi beholder en meget stor ejerandel," siger André Rogaczewski.

Det er ikke første gang, at Netcompany bliver opkøbt af en kapitalfond.

Det samme skete i 2006, da Axcel overtog kontrollen med selskabet. I 2011 købte selskabets stiftere dog deres firma tilbage igen.

Men ifølge André Rogaczewski er det nærmest utænkeligt, at en lignende manøvre kan blive aktuel i fremtiden.

"Det har jeg svært ved at se for mig. Nu er virksomheden blevet så stor, at det ikke er realistisk, og det vil heller ikke være sundt for Netcompany. Vi vil snarere købe andre virksomheder op for at blive en endnu større koncern," siger han.

Læs også:

Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner - stiftere tjener kassen for anden gang

Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis