Danskere vil sælge 28.000 bærbare om året

Brødrene Per og Lasse Frost, der står bag pc-producenten Zepto, forventer at sælge danskerne 28.000 bærbare pc'er om året. For at leve op til ambitionen har de måttet alliere sig med forhandlere. Lokal produktion sikrer profitten.

28.000 bærbare pc'er om året ? eller hvad der svarer til hver 14. bærbare på det danske marked. Det er ambitionen for den lokale producent Zepto.

Bag selskabet står stifterne af it-distributøren EET Nordic, de danske brødre Per og Lasse Frost, sammen med de norske brødre Tore og Tom Vedvik og svenskeren Martin Baaz-Lindqvist.

Sammen solgte de fem i 1997 EET Nordic til investeringsselskabet CVC Capital for et trecifret millionbeløb., og nu er de godt i gang med at opbygge en ny nordisk it-virksomhed.

Produktion i tre lande

Zepto udmærker sig ved at have produktion i både Danmark, Norge og Sverige.

Ifølge direktøren for det danske Zepto-selskab, Lasse Frost, er det en afgørende del af konceptet at producere de bærbare pc'er så hurtigt som muligt, men først når kunden har bestilt dem.

Det klarer Zepto på tre dage og kan dermed holde priserne i bund, fordi prisfald er en af de vigtigste faktorer på markedet for bærbare pc'er.

- Priserne falder op til 15 procent om måneden, siger Lasse Frost.

Derfor anser han det ikke for afgørende, om Zepto benytter sig af forhandlere eller ej, for forhandlernes avance spiller ikke så stor rolle i driften af selskabet.

Zepto havde oprindelig planer om at klare sig med en rendyrket Dell-model ? uden forhandleren ? men det er droppet nu.

- Hvis vi skal have de vækstrater, vi går efter, så er forhandleren et nødvendigt led, vurderer Lasse Frost.

Han går både efter erhvervsforhandlere og detailbutikker og har senest indgået en aftale med FDB's radio-tv-kæde Merlin.

Zepto solgte sidste år bærbare pc'er for 15 millioner krone på det danske marked, hvilket gav et lille overskud på 90.000 kroner. Markedsandelen var ifølge Lasse Frost én procent sidste år.

Zepto har separate selskaber for den norske og den svenske forretning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere