Artikel top billede

Dustin spinder guld på små og mellemstore erhvervskunder

Top 100: Bredt sortiment, lav pris og hurtig levering er den cocktail, der gør den svensk-ejede online-forhandler til de små og mellemstore erhvervskunders bedste ven.

Lav profil og afdæmpet stemmeføring er en dyd, som man gør meget ud af hos den svensk-ejede it-forhandler Dustin, som igen i år sætter sig på førstepladsen i forhandler-kategorien i Computerworlds Top 100.

Faktisk er det fjerde gang i træk, at Dustin topper forhandler-kategorien. Det resultat viser, at Dustin igen-igen har formået at finde den svære balance mellem vækst og solid indtjening.

Ser man alene på Dustins vækst det seneste år på 15 procent, kunne der ellers være god grund til at slå sig for brystet. Og ser man længere tilbage har Dustin siden 2009 næste fordoblet sin omsætning i Danmark. Det er vel at mærke sket samtidig med at der er præsteret pæne overskud i den danske forretning.

Men hos Dustin vælger man altså den lave profil - glæder sig over successen - og holder så i øvrigt snuden i sporet på en forretningsmodel, som fungerer.

For eksempel er Dustins danske direktør Michael Haagen Petersen meget sparsom med at fortælle, hvilke områder, man vil satse på i de kommende år.

Han løfter heller ikke sløret for de nyeste omsætningstal for 2013/14, selvom Dustin netop i disse dage er ved at lukke regnskabsbøgerne for det seneste år.

Pris og levering i centrum

Den afdæmpede og næsten tilknappede attitude slår også igennem, da Computerworld beder ham fortælle om baggrunden for Dustins succes.

Han siger dog, at de typiske Dustin-kunder er små og mellemstore virksomheder, som udover gode priser og hurtig levering også efterspørger serviceydelser, der kan få deres it-isenkram til at køre fra dag et.

"Kernen i vores forretning er e-business, hvor vi fokuserer på at have en bred vifte af produkter, hurtig levering og konkurrencedygtige priser. Dertil adderer vi services og løsninger. Vi vil gerne hjælpe virksomheder med at løse deres it-udfordringer, så de kan fokusere på deres kerneforretning," siger Michael Haagen Petersen.

Og kan man klare den udfordring følger der en del andre gevinster med, forklarer han.

"Når vi kan gøre os i det marked, så ser vi også, at vi er i stand til at betjene kunder i andre segmenter som for eksempel de største danske virksomheder og kunder i den offentlige sektor," siger han og peger på, at op mod en fjerdedel af Dustins danske forretning i dag går til offentlige kunder.

"Vi kan sådan set gå helt op i toppen af markedet, men vores fokus er, at vi ønsker profitabel vækst og ikke volumen for volumens skyld. I stedet fokuserer vi meget på ydelser og tjenester knyttet til de produkter, vi sælger - som for eksempel konfigurering af klienter, servere og storage-løsninger eller implementering," siger Michael Haagen Pedersen.

"Consumermarkedet er vores højdetræning"

Ved siden af onlinesa-g til erhvervskunder kan også private kunder købe ind hos Dustin. Den del af forretning udgør omkring 15 procent af omsætningen, oplyser Michael Haagen Petersen.

Han sammenligner Dustins salg på privatmarkedet (B2C) med et cykelhold, der opbygger formen med højdetræning, hvor den lave iltprocent i luften får sportsmanden i topform.

"Vi er i bund og grund en B2B-virksomhed. Men de trends, der er i it-markedet vokser hurtigst i B2C-markedet. Hvis vi kan være konkurrencedygtige i det marked, er det en stor fordel i forhold til vores mange B2B-kunder, som står for 85 procent af vores forretning i Danmark," slutter han.


Læs også:

Gigantisk it-supermarked sender 100.000 pakker hver måned

Buldrer frem: Dustin er kongen af dansk online-salg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren