Witty-orm sletter harddisken

Ormen Witty spreder sig automatisk mellem Windows-maskiner, som har installeret sikkerhedssoftware fra Internet Security Systems. Efter kort tid begynder ormen at overskrive tilfældige filer på harddisken, mens den forsøger at sprede sig til andre maskiner på netværket.

En ny orm, døbt Witty, er i løbet af weekenden begyndt at sprede sig mellem pc'ere, servere og netværksudstyr, som kører på Microsofts styresystem, Windows, og har installeret sikkerhedssoftware fra Internet Security Systems, ISS.

Det drejer sig om sikkerhedssoftwaren Blackice og Realsecure, hvor der findes en sårbarhed i det modul, som håndterer ICQ-forespørgsler.

Ormen spreder sig automatisk mellem sårbare maskiner ved at sende pakker ud på netværket. Når en pakke rammer en sårbar maskine, bliver maskinen inficeret, og ormen lægger sig i hukommelsen.

Ormen forsvinder igen ved genstart af maskinen, men uden en opdatering af softwaren fra ISS vil maskinen kunne inficeres igen.

Når Witty har inficeret en maskine, vil den forsøge at sende sig selv videre til 20.000 tilfældige IP-adresser. Derefter overskriver den et tilfældigt sted på harddisken med selve den DLL-fil, som indeholder den sårbarhed, som Witty udnytter.

Derefter gentager den processen. Ifølge en test foretaget af antivirusfirmaet Network Associates betyder det, at i løbet af 10 minutter har ormen forvoldt så stor skade på testmaskinen, at den var ude af stand til at genstarte styresystemet.

Kuren mod ormen er dels at opdatere softwaren fra ISS, dels kan man lukke for den netværksport, som ormen spreder sig gennem. Witty spreder sig via UDP på port 4.000.

Antivirusfirmaerne har døbt ormen Witty, fordi den indeholder teksten "insert witty remark here" (indsæt smart bemærkning her).

Witty er forholdsvis lille, da hele ormen fylder lige knap én kilobyte, og kan derfor indeholdes i en enkelt UDP-pakke. Ormen SQL-Slammer, som Witty minder meget om, fylder dog endnu mindre, nemlig 376 bytes.

Relevant link:

ISS' advarsel om Witty-ormen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere