Ny orm udnytter hul i Internet Explorer

Programmørerne bag Bagle-ormene har endnu en gang skiftet taktik. De seneste tre varianter af ormen spreder ikke selve den skadelige kode i e-mailen. I stedet udnytter Bagle en sårbarhed i Microsofts webbrowser, Internet Explorer, til at sprede sig automatisk, når en bruger åbner mailen i postprogrammet Outlook.

Bagle-ormen er ifølge det finske antivirusfirma F-Secure nu nået til version T i alfabetet. I løbet af det seneste døgn er Q, R, S og T-varianterne af ormen dukket op. Samtidig har ormen de sidste dage skiftet strategi.

Tidligere har samtlige versioner spredt sig som vedhæftede filer i en e-mail, men de nyeste versioner udnytter i stedet en ældre sårbarhed i Microsoft Internet Explorer.

Det betyder, at der ikke længere er en fil med virus i selve e-mailen. Dermed bliver Bagle-ormene ikke nødvendigvis stoppet af de såkaldte gateway-scannere, som kontrollerer mange virksomheders e-mail for virus.

Fra og med Q-versionen af Bagle udsender ormen i stedet en HTML-formatteret e-mail, som forsøger at udnytte et sikkerhedshul i Internet Explorer og dermed også i postprogrammerne Outlook og Outlook Express.

Når e-mailen åbnes, forsøger den at forbinde sig til en server, hvorfra den henter selve ormen ned, som derefter inficerer systemet på samme måde som de tidligere versioner.

Ved hjælp af en firewall kan virksomheder og private ifølge sikkerhedskonsulent Peter Kruse fra CSIS dog bremse ormen ved at lukke for både indgående og udgående trafik på port 81. Det er den port, koden i e-mailen forsøger at hente selve ormen gennem.

Microsoft udsendte i oktober sidste år en rettelse, som lapper sikkerhedshullet i Internet Explorer.

Kodeord som et billede

Da de første Bagle-orme, der ankom i krypterede ZIP-filer, dukkede op, kunne antivirusprogrammerne ikke scanne filerne. Derfor måtte antivirusfirmaerne indbygge en ny funktion, som kunne finde kodeordet i mailen.

Den metode holdt dog ikke mere end en uge, så havde Bagle-bagmændene skiftet tekst-kodeordet ud med et kodeord, der i mailen bliver vist som et billede. Det betyder, at virusscannerne igen ikke kan åbne de krypterede filer og scanne dem for orm.

- Den metode er ligesom død nu. Jeg vil ikke ud med præcis, hvad vi så gør nu, men vi bruger blandt andet nogle af de samme teknikker som til at fange spam, siger sikkerhedskonsulent Diego d'Ambra fra sikkerhedsfirmaet Softscan.

De nyeste versioner af Bagle og rivalen Netsky spreder sig dog ikke lige så voldsomt som de tidligere varianter.

- Efter de store udbrud, vi så i februar, så er det nu mere moderat. For bare to uger siden var det helt vildt, nu er det tåleligt, siger Diege d'Ambra.

Hvis Bagle-ormene skulle komme i så mange varianter, at antivirusfirmaerne løber tør for bogstaver, så vil de varianter, der kommer efter Z, blive tildelt en to-bogstavskombination. Dermed vil Bagle nummer 27 komme til at hedde Bagle.AA, hvis antivirusfirmaerne følger den sædvanlige procedure.

Relevante links

F-Secures weblog om ormekrigen

Microsofts rettelse til Internet Explorer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere