Artikel top billede

Jens Fournais må nu opgive at drive forretningen i Bluecom videre.

Momssag spænder ben for farverigt it-handelsfirma

En langtrukken skattesag har sammen med en række dundrende underskud sat en stopper for genoplivningen af it-broker.

Et årelangt slagsmål med Skat har sammen med en stribe dundrende underskud fået ejerne af den tidligere it-broker Bluecom til at lukke og slukke for selskabets aktiviteter. Dermed ser stifter og medejer Jens Fournais' forsøg på at genoplive Bluecom ud til at være strandet.

I selskabets seneste regnskab har Bluecoms ledelse bogført fire millioner kroner, som ledelsen mener at have til gode hos Skat, som dog ikke vil anerkende kravet.

Det fremgår desuden af ledelsesberetningen, at Bluecom i løbet af det seneste regnskabsår har solgt selskabets ejendom og afviklet selskabets aktiviteter, som ud over handel med "elektronik" også har omfattet salg af energidrik til detailhandelen.

Bluecoms mellemværende med Skat fremgik allerede af selskabets forrige regnskab, men ledelsen har nu tilsyneladende tabt tålmodigheden og har taget konsekvensen af den langtrukne sag.

Bestyrelsesformanden i Bluecom er Jens Fournais' bror, Kim Fournais, der er kendt som en af ejerne i Saxo Bank.

Direktør i Bluecom har det seneste halvandet år været advokat Jens Ahrendt fra firmaet Mazanti-Andersen og Korsø Jensen. Han ønsker ikke at oplyse de nærmere omstændigheder om den igangværende momssag, men bekræfter, at Bluecom reelt er lukket.

"Aktiviteterne er blevet afviklet og fuldstændig neddroslet, og vi afventer udfaldet af momsssagen," siger Jens Ahrendt, som heller ikke vil udtale sig om en mulig fremtidig genstart af Bluecom.

"Det er slet ikke afklaret på nuværende tidspunkt," siger Jens Ahrendt, som efter eget udsagn flere gange har rykket Skat for en afklaring af sagen.

"Vi får henholdende svar om, at der pågår undersøgelser, uden at det på nogen måde er særlig konkret," siger Jens Ahrendt.

Bluecom var op gennem 00'erne en markant og til tider kontroversiel spiller på it-markedet. Efter en række store underskud valgte ejeren Jens Fournais at lukke firmaet ned i 2007.

I 2011 forsøgte Jens Fournais at genrejse selskabet, som dog aldrig formåede at give overskud.

Det nyeste regnskab er endt med et minus på 624.000 kroner, og dermed har Bluecom siden 2004 tabt mere end 20 millioner kroner.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Jens Fournais og bestyrelsesformand Kim Fournais.

Læs også:

Saxo Bank sætter sig på Bluecoms bestyrelse

Overblik: Hver anden danske it-distributør forsvundet på ti år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere