Artikel top billede

Dansk politi tavs: Øget pres på mistænkte CSC-folk

Presset er blevet øget på de mistænkte CSC-folk i stor svindelsag. Dansk politi er fuldstændig tavs om sagen, som CSC i Norden følger løbende.

Bagmandspolitiet er tavs omkring den store svindel-sag, der er under optrevling af det amerikanske børstilsyn hos it-giganten CSC.

Forleden kom det frem, at presset blev øget hos blandt andet tidligere CSC-folk, der var under mistanke i sagen, hvor der angiveligt er bevidst manipuleret af "afsporede" CSC-folk for et beløb, der tilsammen løber op i en halv milliard kroner.

Danske CSC-selskaber spiller en markant rolle i sagen, da mistanken også rettes imod disse selskaber.

Tidligere har jura-ekspert og professor Lars Bo Langsted fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet udtalt, at Bagmandspolitiet burde interesse sig for sagen, da et dansk CSC-regnskab ligefrem indeholdt oplysninger om, at der var "mistanke om regnskabsmanipulation udført af tidligere ansatte."

"Når SEC opdager noget, der ligner ulovligheder i Danmark, ville jeg være overrasket, hvis de ikke kontakter Bagmandspolitiet eller andre danske myndigheder," udtalte professoren dengang til Computerworld.

Men hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - også kaldet Bagmandspolitiet - vil man ikke kommentere sagen, selv efter den seneste udvikling, hvor flere CSC-folk i ind og udland har modtaget et såkaldt Wells Notice-brev fra det amerikanske børstilsyn.

"Jeg kan desværre ikke rigtigt kommentere på forholdet, da vores eventuelle involvering i sagen pt. i givet fald er på et stadie, hvor vi helst ikke vil have for meget fokus på, hvad vi eventuelt måtte foretage os," udtaler vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen fra Bagmandspolitiet til Computerworld.

CSC's egen globale ledelse har kaldt personerne under mistanke for "afsporede", og CSC samarbejder fuldt ud med myndighederne om opklaringen af sagen.

CSC: Vi følger sagen løbende
Tidligere har CSC meddelt, at folk er blevet fyret grundet sagen, der har spredt sig fra danske CSC-selskaber og Norden til blandt andet Australien.

Hos CSC Nordic oplyser public relations officer Kim Ege Møller, at sagen køres fra USA.

"Vi overdrog for nogle år siden sagen og sagsakterne til de amerikanske børsmyndigheder - og vi har ikke siden været direkte involveret i undersøgelsen, men vi følger naturligvis sagen løbende," lyder det i en skriftlig kommentar.

Læs også:

Svindel-mistanke: Børstilsyn øger pres på CSC-folk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere