Artikel top billede

Gammel server aflivet: Men myndighed får alligevel kritik

Dansk myndighed har erstattet en gammel server med en "mere tidssvarende server". Men myndigheden, der håndterer milliarder af kroner, får alligevel kritik fra Rigsrevisionen.

Statens Administration har taget livet af en forældet server, men får fortsat kritik fra Rigsrevisionen.

Det fremgår af revisionens seneste rapport.

"Revisionen for 2012 har vist, at Statens Administration har erstattet den forældede server med en mere tidsvarende server medio 2013 og har udviklet nye systemer baseret på en
bredt anvendt teknologi, som er lettere at vedligeholde," hedder det i rapporten.

Tidligere har Statens Administration anvendt nogle gamle Wang-servere. Det kan du læse mere om her.

Men selv pensioneringen af en gammel server er ikke helt godt nok, mener revisionen.

"Revisionen har dog også vist, at Statens Administration fortsat er afhængig af et programmeringssprog og en databaseteknologi, som er vanskelig at vedligeholde," fremgår det.

"Dette gælder primært for studielånssystemet, som årligt behandler cirka 83.000 transaktioner og administrerer lån for i alt cirka 24,6 milliarder kroner," heddet det i rapporten.

Derfor skriver Rigsrevisionen også, at "det store antal transaktioner nødvendiggør en it-baseret systemunderstøttelse af sagsbehandlingen og øger vigtigheden af at have et driftssikkert studielånssystem til rådighed."

Nyt it-system på vej

Statens Administration har i juni 2013 udarbejdet en handlingsplan, hvor der etableres en selvbetjeningsløsning, der "forventes etableret primo 2014".

"De nævnte initiativer skal blandt andet give mulighed for anvendelse af nyere teknologier og derved reducere personafhængigheden af specielle programmeringskompetencer mv.," hedder det.

Rigsrevisionen finder initiativerne hensigtsmæssige og vil følge sagen.

Hos myndigheden understreger man da også, at man er i fuld gang.

Direktør: Mest kritiske omlagt

Direktør Frank Petersen fra Statens Administration forklarer, at man har en bred portefølje af systemer, som er målrettet forskellige låne- og tilskudsordninger.

"En del af disse ordninger er af ældre dato, og dermed er systemer og programmeringssprog også tilsvarende af ældre dato," forklarer han.

Statens Administration har udarbejdet en handlingsplan med henblik på at omlægge de mest kritiske systemer, eller finde alternative løsninger for vedligeholdelse.

Mest kritiske omlagt

"Denne handlingsplan følges, og de mest kritiske systemer er allerede omlagt i 2013."

Alle systemer kan i sagens natur ikke omlægges på én gang, hvilket blandt andet skyldes, at flere af systemerne ikke blot kan erstattes med standardsystemer," forklarer direktøren.

Arbejdet med fornyelse af systemporteføljen fortsætter, og myndigheden omlægger løbende til nyere teknologi, oplyser han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren