EU pumper millioner i små chips

180 millioner kroner fra EU og et tilsvarende beløb fra industrien selv skal sætte skub i et europæisk forskningsprojekt, der skal føre til udviklingen af mindre chips, som er billigere og bruger mindre strøm.

EU er i fuld gang med en udvidelse, men det betyder ikke, at det europæiske fællesskab ikke interesserer sig for at gøre visse ting mindre.

EU-kommissionen har fremlagt en plan for et europæisk forskningsprojekt i nanoteknologi, der skal bane vejen for fremstilling af computerchips i en skala på helt ned til 22 nanometer.

EU har afsat knap 180 millioner kroner til projektet, som allerede i 2005 skal føre til de første 45 nanometer-chips, som kan gå ind i første fase af massefremstilling i 2006.

Erhvervsliv bidrager med beløb

Ud over tilskuddet fra EU vil de virksomheder og europæiske forskningsinstitutioner, som deltager i projektet, bidrage med et tilsvarende beløb.

- Der måtte selvfølgelig gerne komme flere penge fra EU-kommissionen, men de 180 millioner kroner er ikke desto mindre nok til at få industrien til at deltage i projektet, siger projektleder Hannes Luyken fra den tyske chipproducent Infineon.

I projektet deltager også Philips og Motorola samt en række franske og tyske forskningsinstitutioner.

- Det her er en type forskning, som kræver, at mange hjerner arbejder sammen. Men det er grundforskning uden for konkurrencen mellem os, så vi vil også arbejde sammen med vores forretningspartnere om at udvikle vore egne teknologier, der bygger på den forskning, vi går i gang med her, siger Hannes Luyken.

Sideløbende med udviklingen af 45 nanometer-teknologien er det planen, at projektet skal tage de første skridt til at udvikle de teknologier, der skal føre til chips med en skala på 32 og 22 nanometer.

Chipproducenter som IBM, Intel og AMD, der fremstiller blandt andet processorer til pc'er, er netop gået fra en 130 nanometer-teknologi til en ny, hvor skalaen er 90 nanometer.

Mindre strøm og varme

Jo mindre kredsløbene fylder på hver chip, jo mindre vil strømforbruget og ikke mindst varmeudviklingen som regel være.

Desuden fylder den samme processor tæt på det halve, hvis den bliver fremstillet med eksempelvis 90 nanometer-teknologi i stedet for 130 nanometer-teknologi.

Det betyder, at der kan ligge flere chips på de siliciumskiver, som chipsene fremstilles på. På de fleste moderne chipfabrikker er skiverne, de såkaldte wafers, 300 millimeter i diameter.

Intel forventer at være klar til masseproduktion af chips med 65 nanometer-teknologi i 2005. Konkurrenten AMD vil formentligt tage samme teknologi i brug i starten af 2006.

Officielt har de to chipproducenter ikke sat nogen tidsramme for, hvornår 45 nanometer-teknologi skal tages i brug, men AMD har tidligere peget på 2008, mens mere forsigtige gæt lyder på 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere