Dansk Bluetooth giver adgang til lokalnettet

Et nyt dansk produkt gør det muligt at koble lommecomputere og mobiltelefoner på virksomhedens lokalnetværk med Bluetooth i stedet for WLAN. Det danske firma Blip Systems tager til Cebit i næste uge for at sætte skub i lanceringen af produktet.

Det danske firma Blip Systems har udviklet et system, som gør det muligt koble håndholdte enheder på virksomhedens netværk via Bluetooth i stedet for den trådløse netværksprotokol WLAN.

For lommecomputere og smartphones betyder det netværksadgang med et betydeligt lavere strømforbrug, end der kræves til en WLAN-forbindelse.

Blip Systems har udviklet og afprøvet systemet for et mindre antal virksomheder, hvor det har kørt i nogle måneder. Nu vil firmaet bruge Cebit-messen, som begynder i næste uge, til at sætte gang i lanceringen af den næste generation af produktet.

- Vi håber på at få solgt nogle løsninger i Danmark og ad den vej åbne døre i Tyskland og de øvrige nordiske lande, siger administrerende direktør Peter Knudsen.

Billigere end WLAN

Målgruppen er typisk virksomheder, som allerede har anskaffet sig lommecomputere, og som vil tage det næste skridt for give medarbejdere, der for eksempel sidder i lange møder, mulighed for at være i kontakt med e-mail og kalender, uden at have brug for en bærbar pc.

Desuden håber Peter Knudsen på, at Blip Systems' løsning vil slå i gennem på hospitaler og i hjemmeplejen, som allerede har taget pda'erne til sig.

Ud over det lavere strømforbrug, som betyder, at enheden kan køre længere tid uden at skulle genoplades, så er pda'er og smartphones med Bluetooth også billigere end dem med WLAN.

Selve prisen for at etablere et Bluetooth-netværk i en virksomhed er ifølge Peter Knudsen omkring den samme investering som at oprette et lokalnetværk baseret på WLAN.

- Vi kan ikke konkurrere med det allerbilligste WLAN-udstyr, men vi ligger på nogenlunde samme niveau som det udstyr, man normalt ville investere i på eksempelvis hospitaler, siger han.

Rækker op til 100 meter

Systemet fra Blip Systems består af et antal Bluetooth-accespunkter og en central server, som er forbundet til virksomhedens lokalnetværk.

I forhold til trådløst netværk baseret på WLAN, så er det muligt at lade accespunktet selv søge efter Bluetooth-enheder, så brugeren blot skal tænde for enheden for at komme på.

Sikkerheden bygger på den indbyggede sikkerhed i Bluetooth-protokollen samt et ekstra sikkerhedsniveau på den centrale server.

Rækkevidden for Bluetooth i eksempelvis smartphones er sjældent meget mere end ti meter. Derfor er selve radioenheden i Blip Systems accesspunkt ekstra kraftig og giver en rækkevidde på op til 100 meter.

Samtidig er modtageren ekstra følsom, og det betyder, at en telefon med Bluetooth får en effektiv rækkevidde på mellem 30 og 40 meter. Bluetooth-senderen i en pda er som regel kraftigere, og derfor kan en pda nå helt op omkring de 100 meter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere