Artikel top billede

(Foto: Mikkel William Nielsen)

Denne hårdtpumpede tablet vil lokke dig væk fra Nexus 7 og iPad Mini

LG forsøger med G Pad at overgå Google Nexus 7 og iPad Mini, og det sker med en hardware-hidsig 8,3 tommer Android-tablet. Ser her hvad den har at byde på.

LG har ikke holdt særlig lang sommerferie i år, hvor der har været travlt ved produktionsbåndet. 

For et par måneder siden lancerede sydkoreanerne den utraditionelle og hardwaretunge mobil G2, og i begyndelsen af september var turen kommet til 4K- og Oled-fladskærme.

I samme måned kunne LG fremvise sin nye Android-tablet i 8 tommer-klassen, der dermed gør sig klar til kamp mod Google Nexus 7 og iPad Mini.

Modellen hedder G Pad og har nu meldt sin ankomst til Danmark i slutningen af denne måned. Prisskiltet er 2.400 kroner.

Dermed ligger den på niveau med iPad Mini, mens den er en smule dyrere end Google Nexus 7, som kan købes for cirka 2.200 kroner i øjeblikket.

Høj skærmopløsning

En af de mest interessante features på G Pad er den 8,3 tommer store skærm, der er udstyret med en opløsning på 1.920 gange 1.200 pixels.

Det er samme høje opløsning som på Google Nexus 7 og en hel del mere end iPad Mini med 1.024 gange 768 pixel.

Det er dog forventet, at Apple lancerer en ny version af iPad Mini i løbet af den næste måneds tid med et forbedret display.

Skærmen er i øvrigt udstyret med samme Knock-On-funktion som LG G2, hvor det er muligt at prikke på displayet to gange for at vække den til live.

G Pad kører Android version 4.2.2, og tablet-pc'en er udstyret med 16 gigabyte lagerplads. Konkurrenterne iPad Mini og Nexus 7 har samme kapacitet, men de kan også fås i lidt dyrere udgaver med 32 gigabyte eller mere lagerkapacitet.

LG's model virker udelukkende med Wi-Fi, og den er udstyret med et 4.600 mAh batteri. Det er cirka dobbelt op i forhold til de aktuelle Android-topmobiler.

Kort kinddans

På IFA-messen i Berlin i begyndelsen af september fik vi en hurtig kinddans med G Pad, som virker ganske let og tynd uden at virke som et stykke legetøj fra Toys R Us.

Den vejer da også blot 338 gram.

Skærmens farver er i top og fremstår skarpe og mættede, og det skyldes, at der sidder et IPS-panel i tablet-pc'en.

I motorrummet gemmer en 1,7 GHz quadcore Snapdragon-processor sig, der umiddelbart gav godt med liv i LG G Pad, da vi hurtigt prøvede modellen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer