Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

A-kasser angriber it-markedet: Stifter eget it-firma

A-kasser smider 45 millioner kroner efter et it-system og stifter samtidigt et it-firma. Andre a-kasser bliver nok koblet på.

3F's a-kasse, Dana, der er de selvstændiges a-kasse, og DSA Dansk Sundhedspersonales a-kasse er gået sammen om at stifte it-firmaet Facilia.

Firmaet har udviklet et it-system, der skal bruges af a-kassernes tilsammen 400.000 medlemmer.

Men allerede nu har andre a-kasser også meldt sig interesserede i at komme på det nye system.

Det oplyser viceforretningsfører Gitte Hess fra 3Fs a-kassen.

Selve systemet har kostet cirka 45 millioner kroner at udvikle og det er et bevidst valg, at a-kasserne ikke sendte opgaven i udbud og fik en privat it-leverandør til at ordne opgaven.

"Vi ville gerne selv eje systemet," forklarer hun og peger på mulighederne for løbende at tilpasse og rette til.

1. april i år begyndte de første brugere at anvende systemet, da de skulle have udbetalt dagpenge.

Problemer

Det gik ikke helt gnidningssfrit, da der var kapacitetsproblemer med systemet, oplyser Gitte Hess.

Også i maj var der angiveligt problemer.

"I maj gik det langt bedre, men med små udfordringer," forklarer hun.

Siden blev systemet opjusteret og man fandt løsninger på udfordringer.

I dag kører systemet perfekt, ifølge viceforretningsføreren. Således har 22.500 brugere netop fået udbetalt dagpenge.

Senere i år skal de sidste to a-kassers brugere så også kobles på systemet, oplyser hun.

Der er fortsat ingen tidsplan for, hvornår andre a-kasser måtte blive koblet på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere