Artikel top billede

Foto: Frederik Danvig. (Foto: Frederik Danvig)

IBM dropper sit danske hovedkvarter

It-giganten vinker til næste år farvel til sit danske hovedkvarter igennem 40 år. Læs her, hvad der så skal ske med tusindvis af danske IBM-medarbejdere.

I løbet af efteråret 2012 flyttede it-giganten IBM knap 1.000 medarbejdere fra Mærsk Datas gamle lokaler ved Lyngbyvej i København til selskabets andre lokationer i Danmark.

Dermed fik topledelsen, en stor bid af konsulentforretningen og flere medarbejdere i selskabets globale logistik center nye stole at sidde på.

Nu viser det sig, at it-selskabet i 2014 flytter fra sit nuværende hovedkvarter i Lundtofte ved Lyngby, hvor der i dag sidder godt 1.000 medarbejdere.

Efter at have haft hovedkvarter i Lundtofte siden 1973 flytter de mange IBM-ansatte til et nyt dansk hovedkvarter på en endnu ukendt lokation, der formentlig ligger i et sted i Storkøbenhavn.

Det fortæller IBM Danmarks pressechef Carsten Grønning til Computerworld.

"Vi er i den helt afgørende fase med at finde et nyt hovedkvarter, men det er endnu for tidligt at komme ind på, hvor vores hovedkvarter kommer til at ligge," siger han.

Et gratis bud på IBM's nye danske hovedkvarter kunne være Ballerup, men det vil Carsten Grønning hverken af- eller bekræfte.

Kunne ikke fylde kvadratmetre

IBM's danske pressechef begrunder flytningen fra hovedkvarteret i Lundtofte med, at udlejeren Danica kun ønsker én udlejer på domicilet, hvor IBM i dag deler adresse med Haldor Topsøe.

I 2014 vil IBM's nuværende danske hovedkvarter i Lundtofte således blive helt overtaget af Haldor Topsøe, mens IBM er i fuld gang med allerede på nuværende tidspunkt at fylde sin tidligere spøgelsestomme bygning i Allerød op med medarbejdere.

Også Big Blues datacentre i Ballerup, Ejby og Brøndby er i de seneste år også blevet fyldt op med medarbejdere.

"IBM har som forretning udviklet så meget over de seneste år med blandt andet opkøbet af Mærsk Data og den medfølgende datacenter-infrastruktur på Vestegnen, så mange er flyttet ud til datacentrene, og vi fyldte simpelthen ikke kontorerne op længere," fortæller Carsten Grønning.

Så mange får arbejdsplads i det nye hovedkvarter

Samtidig med flytteriet er der også store besparelser involveret.

Carsten Grønning ønsker dog ikke at sætte præcise beløb på, hvad IBM sparer på at opsige det lukrative lejemål på Lyngbyvejen på Østerbro i København, og inden længe også vinker farvel til sit danske hovedkvarter gennem 40 år i Lundtofte.

Efter flytningen vil IBM Danmark have adresser i Allerød, Ballerup, Ejby, Brøndby, Odense og i Aarhus og så på den endnu ukendte lokation, der fra næste år bliver hovedsædet for IBM Danmark.

Det forventes, at minimum 500 af IBM's godt 3.500 danske medarbejdere kommer til at bo i det nye hovedsæde, men endnu mangler Big Blue at stoppe musikken i stoledansen og have fuldt overblik over, hvor folk skal sidde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere