Artikel top billede

Vil du tjene penge? Få hjælp fra eksperter her

Jagt på danske it-iværksættere, som har lyst til at prøve kræfter med Silicon Valley.

I de sidste par år har mange danske iværksættere været på besøg i Silicon Valley for at lede efter investorer og potentielle partnere som en del af det såkaldte Scaleit-program, der er udviklet af det danske innovationscenter i Silicon Valley. Nu tager arrangørerne hul på en ny sæson med vækstprogrammer ved at indlede en rundrejse i Danmark. I de kommende tre dage holdes workshops i København, Horsens og Århus, hvor danske iværksættere kan blive klogere på USA.

Det er gratis at deltage i de tre arrangementer, som fokuserer på Silicon Valley og de vigtigste trends i it-dalen. Målet for Scaleit er at finde nye talentfulde iværksættere med potentiale for internationalt gennembrud. Efterfølgende afholdes to forløb i Silicon Valley for udvalgte virksomheder.  

"Virksomheder som Podio, Zendesk og senest Scaleit-deltageren Javeleon har bevist, at dansk innovation kan slå igennem på de internationale markeder. Spørgsmålet er; hvilken dansk startup bliver den næste stjerne? Den vil vi gerne hjælpe med at finde," siger Lene Sjørslev Schulze, der er medstifter af Scaleit.

Den danske startup Javeleon, der deltog i et Scaleit-forløb i Silicon Valley i efteråret, er netop blevet opkøbt af virksomheden ZeroTurnaround. Javeleon har udviklet et værktøj, der gør det muligt at se ændringer i koden med det samme i en kørende Java-applikation.

Det skal spare Java-udviklere for 20 procent af udviklingstiden, fordi ændringer kan implementeres øjeblikkeligt uden genstart af applikationen. ZeroTurnaround står bag det kendte Java-værktøj JRebel, der har en lignende funktion.

"Scaleit endte med at blive en afgørende faktor for vores opkøb. Det var gennem Scaleit, og de mentorer vi arbejdede med her, at vi fik forståelse for hvad der skal til, hvordan det gribes an, og hvordan man får struktureret en attraktiv aftale," siger Allan Gregersen, der er stifter af Javeleon.

Tidligere har Scaleit primært henvendt sig til it-virksomheder, men nu bliver det udvidet til cleantech-området.

Scaleit arrangerer både korte besøg på en uge for grupper af iværksættere i Silicon Valley og længere ophold på typisk to måneder.

På de korte ture skal virksomhederne bl.a. besøge it-giganter som Google og Facebook til inspiration, modtage feedback fra amerikanske rådgivere på produkt og forretningsplan, få et indledende netværk, lære at pitche foran rigtige investorer og få et generelt indblik i, hvordan miljøet fungerer.

I det lange forløb på to måneder skal der udvikles en skræddersyet vækststrategi for hver virksomhed. Deltagerne skal også trænes i investerings- eller salgspræsentationer og lære om, hvordan man kan lave en dansk-amerikansk virksomhedsopsætning.

Silicon Valley er kendt for sin store koncentration af venturekapital. Det er omkring en fjerdedel af verdens venturekapital, der bliver givet hvert år fra investeringsfonde i området.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere