Artikel top billede

Lockout-chok: Du bliver fyret, hvis du tager børn med på arbejde

Flere dansk it-virksomheder bortviser medarbejdere, der under lærer-konflikten tager børn med på arbejde: "Børn skader arbejdsmiljøet," lyder forklaringen.

Havde du forventet, at du kunne tage dine lockout-ramte børn med på arbejde i morgen?

Så bør du måske tjekke med din arbejdsgiver en ekstra gang.  

For selvom enkelte store danske it-virksomheder som eksemplevis KMD tilbyder intern børnepasning under lockouten, så erfarer ComON, at flere danske virksomheder har valgt at bevæge sig i den stik modsatte retning.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores beslutning har skabt en del intern debat her i virksomheden. Men før påske gav vi vores medarbejdere besked om, at medbringelse af børn på arbejdspladsen vil resultere i øjeblikkelig bortvisning og fyring," siger Stig Juoni Madsen fra det danske it-konsulenthus MindJump IT, der har knap 120 ansatte i virksomhedens hovedkvarter i Lautrupparken i Ballerup.

Han forklarer, at det er påvist at larm fra børn kan overstige 85 db, der normalt er det niveau, hvor det anbefales, at folk bærer ørepropper eller høreværn.

"Vores ansatte bliver i forvejen udsat for den stressfaktor som deres egne børn er, når de kommer hjem fra arbejde. Men hvis de også skal udsættes for larm og forstyrrelser fra deres kollegers børn, mens de er på arbejde, så vurderer vi, at det kan få drastiske konksekvenser for produktiviteten og sundhedstilstanden på arbejdspladsen," siger Stig Juoni Madsen.

Så skadeligt som hash

Stig Juoni Madsen henviser også til, at undersøgelser har vist, at hyppige forstyrrelser i løbet af arbejdsdagen kan forringe vores koncentrationsevner lige så drastisk, som hvis vi dagligt røg en cannabis-cigaret.

"Og vi vil jo heller ikke tillade at vores medarbejdere røg hash i arbejdstiden, vel? Derfor har vi valgt at sidestille de to ting," siger han.

Men heller ikke i det normalt mere tolerante iværksætter-miljø vækker tanken om en snarlig børneinvasion begejstring.

Martin Malitia, der er medstifter af den danske app-udvikler TouchIt, fortæller til ComON, at han også har indskærpet over for virksomhedens i alt 30 ansatte, at børn der ikke er ansat i virksomheden, ikke er velkomne.

"Børn må spille Playstation derhjemme"

Ifølge den 28-årige medstifter, der endnu ikke selv har stiftet familie, arbejder virksomheden målrettet på at skabe et attraktivt og lækkert arbejdsmiljø, hvor de ansatte har adgang til bordfodbold, Playstation og retro-flippermaskiner.

"Vi har investeret i de goder, fordi de skal være tilgængelige for vores ansatte, og ikke fordi vi ønsker at drive en daginstitution. Hvis de ansatte i økonomiafdelingen vil have, at deres børn skal spille Playstation, så bliver det hjemmefra og ikke her," siger han og forklarer, at han også frygter, at ildelugtende madpakker med æg og makrel vil kunne skræmme virksomhedens forretningsforbindelser bort.

Fagforbundet HK oplyser, at der naturligvis vil blive set med stor alvor på det, hvis et HK-medlem bliver afskediget for at tage sit barn med på arbejde under konflikten.  

"Men omvendt skal vi som fagforbund tage alle de ansattes arbejdsforhold i betragtning, og hvis virksomhederne kan påvise, at børn på arbejdspladsen skader arbejdsmiljøet, så har de sandsynligvis en god sag," siger Christine Puf Nielsen, der er faglig konsulent i HK Hovedstaden. 

Hun råder derfor i første omgang forbundets medlemmer til ikke at tage børn med på arbejdspladsen med mindre, at der foreligger en skriftelig aftale herom, som er underskrevet af både arbejdsgiveren og virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant.

Læs også:
Skrid fra børn, kone og madpakker - tag på arbejdseksil i syden

OMG - jeg forstår ikke, hvad mine børn siger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere