Artikel top billede

Googles computerbriller er en fare i trafikken

Den første stat i USA vil nu forbyde at bruge Googles computerbriller mens man kører.

Allerede inden lanceringen af Googles meget omtalte computerbriller Google Glass er der uro omkring det nye produkt. En bar i Seattle har allerede forbudt Google Glass for at beskytte kundernes privatsfære. Nu har lovgivere i staten West Virginia fremsat et lovforslag, der udvider det eksisterende forbud mod at tale i telefon eller tekste mens man kører (medmindre man bruger et håndfrit sæt) til at omfatte computerbrillerne. De nye regler skal træde i kraft den 1. juli.

Nu kan Google Glass slet ikke købes i handlen endnu, men lovgiverne i West Virginia rejser et principielt spørgsmål. Hvis computerbrillerne bliver opfattet som en fare i trafikken, kan et lignende forbud følge i andre stater og lande.

Indtil nu har det især været privacy-problemer, som har fået kritikere på banen. Hvis man bærer en Google Glass brille kan man tage billeder og filme sine omgivelser, uden at de pågældende er klar over det. Google arbejder angiveligt på et system, hvor brillerne selv er i stand til at genkende personer i brugerens omgivelser.

Den seneste video fra Google viser, hvordan brillerne bruger Google Now-teknologi til at forsyne brugeren med informationer. Brillerne reagerer også på talte kommandoer - hvis man starter sin sætning med "OK Glass".

På denne Google-hjemmeside er der flere informationer om Glass-projektet. Indtil nu har udviklere haft mulighed for at forudbestille en Explorer-udgave for omkring 8.400 kroner, men det er slut nu. Der er stadig ikke en dato for, hvornår Glass kommer på markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere