Artikel top billede

Billedet viser armbåndsuret Pebble.

Samsung: Ja, vi udvikler et smartwatch

Nu er det officielt bekræftet, at Samsung kommer med et intelligent ur.

Det skulle kun være et spørgsmål om tid, før Apple lancerer et såkaldt smartwatch. Men nu ser det ud til, at den evige rival Samsung kan overhale Apple. For første gang har Samsung nu officielt bekræftet, at selskabet kommer med sit eget intelligente ur.

"Vi har forberedt ur-produktet meget længe. Vi arbejder meget hårdt for at få det færdigt. Vi har mange produkter på vej, og uret er bestemt et af dem," fortæller Lee Young Hee, der er chef for Samsungs mobile division, i et interview med Bloomberg.

Men han vil ikke afsløre, hvor meget uret kommer til at koste, hvilke funktioner det har eller hvornår det kommer på markedet.

Samsung er også vej med tre nye high-end smartphones - herunder Galaxy S4, der blev præsenteret i sidste uge, og en model med Tizen-platformen. Den koreanske gigant kæmper hårdt med Apple om smartphone-markedet.

Apple har ikke bekræftet, at selskabet udvikler et ur, men det har allerede fået et uofficielt navn: iWatch. Det er helt normalt, at Apple ikke fortæller noget, før man er helt klar til at præsentere det færdige produkt.

Det menes, at der er omkring 100 produktudviklere hos Apple, der arbejder på uret. De skal forsøge at løse en række design-udfordringer - herunder hvordan uret kan holde brugeren opdateret på en diskret måde.

"Kapløbet er i gang for at omdanne mobiltelefonen til noget, du kan bære på armen. Vi kommer til at se heftig konkurrence fra mange forskellige retninger - fra hardware-producenter, smykkefirmaer, selv modeskabere," siger NPD-analytiker Marshal Cohen.

Ifølge Bloomberg kommer Apple med sit nye ur-produkt allerede i år, og det såkaldte iWatch kan blandt andet bruges til at foretage opkald, se hvem der ringer og hente sin position på et kort. Desuden skal det indeholde en skridttæller og sensorer, der måler sundhedsrelaterede data, som f.eks. hjerterytmen.

I modsætning til Apple kan Samsung selv fremstille det nødvendige display og chips til det intelligente armbåndsur på sine egne fabrikker. Det kan betyde, at Samsung kan sælge uret billigere end Apple.

Det gamle ur forsvinder

Tiderne skifter - og det samme gør den måde, vi får vores tid på. Mobilen har overtaget armbåndsurets rolle som det vigtigste apparat, der viser hvad klokken er. Ifølge en amerikansk undersøgelse er det kun hver 10. teenager, der går med et armbåndsur hver dag. Resten bruger deres smartphone, Blackberry, musikafspiller, GPS eller en anden mobil enhed med indbygget ur.

Men netop nu, hvor armbåndsuret er ved at forsvinde, kan det altså få en renæssance igen. Redningen kommer fra den samme digitale teknologi, der næsten har slået uret ihjel. Nu kommer nye mobile enheder, der kan spændes til håndleddet.

Microsoft har tidligere forsøgt sig med det såkaldte Spot-watch, og Fossil har udviklet et internet-ur sammen med Texas Instruments. Så er der det meget omtalte Kickstarter-projekt Pebble, der indsamlede 60 millioner kroner til et Bluetooth-ur med elektronisk blæk.

Faktisk har armbåndsuret slet ikke eksisteret i så mange år. Det blev først rigtig populært efter Første Verdenskrig. Inden dette tidspunkt havde folk typisk deres ur i lommen. Nu kan mobiltelefonen tage den samme vej fra lommen til håndleddet.

Det nye intelligente armbåndsur skal ikke erstatte din smartphone, men forbinde sig til den. Det kan selvfølgelig vise klokken, men det kan så meget mere.

Sony har udviklet et ur, der kan modtage mails, Twitter-opdateringer og anden tekst hentet fra en Android-telefon. Nike FuelBand måler den energi, som du bruger hver dag, og sender det til telefonen.

Jawbone sælger den såkaldte Up, som også måler energiforbruget og sender det til en iPhone.

Her er fordelen også, at det er lettere at tjekke sit ur for nye beskeder end at hive telefonen op af lommen, og man behøver ikke slukke sit ur under start og landing i et fly - dette er dog lidt af en gråzone.  

Den store interesse for Pebble på Kickstarter tyder på, at mange ønsker et intelligent ur. Pebble ville blot samle 100.000 dollar for at kunne starte produktionen af sit Bluetooth-ur - men det endte med mere end 100 gange flere penge. Næsten 70.000 Kickstarter-brugere har bidraget til projektet.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere