Trådløst bredbånd skal være gratis

Hvis udbyderne af trådløse bredbåndsnet i knudepunkter, hotspots, skal lokke tilstrækkeligt mange kunder med på vognen, skal netværkene i første omgang være gratis. Det mener initiativtageren til et trådløst netværk i Århus.

Det kræver en voldsom, økonomisk satsning at skabe succes for trådløse bredbåndsnet i knudepunkter, de såkaldte hotspots.

Det mener salgschef Laurits Bach Sørensen fra HP Networking Business, som var initiativtager til projektet med at dække Århus Midtby med gratis trådløst bredbånd, som blev sat i gang i sommeren 2003.

Selv om projektet tiltrak sig opmærksomhed og også opnåede de godt 400 brugere, som Laurits Bach Sørensen havde forventet, så var det ikke en ubetinget succes. Derfor trak han og HP sig ud af projektet.

- Jeg gjorde det mest for at komme ud med mit budskab: Det skal være gratis. Århus-projektet var mere en provokation end en egentlig forretning, men budskabet blev misforstået både af de potentielle kunder og af den partner, jeg havde valgt til projektet, siger Laurits Bach Sørensen.

Problemet er, at det er vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt mange brugere til at gøre hotspots til en forretning.

- Blandt it-folk er det ikke noget problem at forklare, hvorfor vi skal betale for hotspots. Men hvis vi virkelig skal have gang i det her marked, så skal der andre segmenter med. Men når man kommer ud i den almindelige offentlighed, så forstår de ikke, hvorfor de skal købe sig adgang til hotspots, siger Laurits Bach Sørensen.

Han peger på to måder, hvorpå man kan skabe et gennembrud for hotspots:

- Enten skal man finde nogle leverandører af indhold, som kan drive markedet. Det kan være film, radio, tv, IP-telefoni eller spil, eller det kan være stedbaserede tjenester, hvor man for eksempel får reklamer for de butikker, der er lige i nærheden, siger Laurits Bach Sørensen.

- Ellers skal det være gratis. Hvis man får skabt en kritisk masse, så får man også tiltrukket de indholdsleverandører, som man kan bygge sin forretning på, siger han.

Killer-applikation

Uden den berømte killer-applikation bliver det imidlertid stadig svært at tiltrække kunderne.

- Folk efterlyser ikke at sidde på en café med en dataforbindelse på x antal kilobit per sekund. De vil have en killer-applikation. Men omvendt kommer der ingen killer-applikation af sig selv, før der er en kritisk masse, siger Laurits Bach Sørensen.

Hvis hotspot-projekter som Trådløst Århus for alvor skal blive en succes, så skal der være nogen, som er villig til at investere massivt i projektet, mener Laurits Bach Sørensen.

- Trådløst internet er nødt til at være gratis, indtil der er nogen, der kan præsentere de interessante ydelser, der kan drive markedet af sig selv, siger han.

Analytiker Mette Søeborg Ahorlu fra analysevirksomheden IDC kan ikke få øje på nogen tjenester, der i sig selv vil kunne drive markedet for hotspots.

- Der har været talt meget om stedbaserede tjenester, men de er ikke kommet, og der er ikke noget, der tyder på, at de har været savnet. På det punkt kan hotspots heller ikke tilbyde noget, man ikke ville kunne få på telefonen, siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere