Artikel top billede

Ny smartphone kan klappes sammen som en notesbog

Samsung har nu fremvist de første prototyper på smartphones med fleksible skærme.

Sidste år kunne Samsung vise de første prototyper af displays med plast i stedet for glas, hvilket skal gøre dem mere robuste, lettere og bøjelige. Nu er Samsung kommet så langt, at man er klar til at vise prototyper på færdige produkter. I en keynote på CES i Las Vegas har Samsung demonstreret en smartphone kaldet "YOUM" med en kurvet kant, hvor indhold vises ned langs siden. Telefonen er fleksibel, og det skulle være meget svært at ødelægge den.

Men det er kun én af flere prototyper. I den nedenstående reklamevideo kan man se en enhed, som både er smartphone og tablet-pc. Den lille enhed minder umiddelbart om en Samsung Galaxy S III, men den kan klappes sammen som en notesbog. Der er både et display på inder- og ydersiden med en størrelse på fem tommer.

"Vores udviklere har skabt et display med høj opløsning i ekstremt tyndt plast i stedet for glas, så det ikke går i stykker, selv om det bliver tabt. Denne type produkter vil for alvor ændre, hvordan folk bruger deres enheder, og det vil forandre hele den digitale livsstil," sagde Brian Berkeley, der er chef for Samsung Display.

De første modeller skal muligvis udvikles sammen med Microsoft. Samsungs keynote sluttede med, at Microsofts chief technical strategy officer Eric Rudder gik på scenen og præsenterede Windows Phone-brugerfladen på en prototype.  

Samtidig kunne Samsung fortælle, at man udvikler en ny 10,1-tommers LCD-skærm (ligesom den, der i øjeblikket anvendes i Nexus 10), hvor strømforbruget er reduceret med 25 procent.

Helt tilbage i 2011 viste den sydkoreanske gigant en såkaldt "Galaxy Skin" smartphone på CES. Den var bøjelig og havde kun en tykkelse på 8 mm. Men det blev aldrig til et færdigt koncept.

Nu tyder alt på, at de første produkter med fleksibel OLED-teknologi faktisk kommer i første halvdel af 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere