En drink bliver hurtigt til flere, og pludselig vågner du op i din seng dagen efter og kan ikke huske, hvad der er sket.
Det er vi sandsynligvis en del der har oplevet.
Den 23. november skete det ifølge The Next Web også for Dhairya Dand, der er forsker ved det amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology.
Men for ham var forskrækkelsen dog ekstra stor, da han vågnede op i en hospitalsseng efter at have fået et alkohol-blackout.
Fast besluttet på, at det aldrig skulle ske igen, gik han straks i laboratoriet og udviklede en smart løsning:
Isterninger der blinker i takt med musikken, og som kan advare dig, når du drikker for hurtigt.
Blinker rødt når du bæller
Isterningerne har et indbygget accelerometer og er i stand til at måle, hvor meget og hvor hurtigt du drikker.
Går det for stærkt, blinker isterningerne rødt. Når du blot skal passe på og sænke hastigheden, blinker de gult, mens de blinker grønt, når der ikke er fare på færde.
Vælger du se at stort på advarslerne og drikke videre, kan isterningerne sørge for, at din mobiltelefoner automatisk sender en sms-besked til dine venner, der gør opmærksom på, at de skal holde et vågent øje med dig i aften.
Et hit hos forældre?
Dhairya Dands isterninger lader dog mest til at være et hobbyprojekt, så vi skal nok ikke gøre os store forhåbninger om at se dem blive masseproduceret lige med det samme.
Det kunne dog være et interessant Kickstarter-projekt, og der findes givetvis en del forældre, som kan se ideen i at give deres teenagebørn et par blinkende isterninger eller drinkglas med til den næste fest.
I videoen herunder kan du se, hvordan isterningerne virker:
Læs også:
Twine er den perfekte gave til nørd-far
Sådan får du penge til dine skøre og fantastiske ideer
Bluetooth-ur samler 100 gange flere penge på Kickstarter end ventet