Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Skat på jagt: Sådan efterforsker vi skattesnydere i it-branchen

Skat har sat hårdt ind for at indsamle skattekroner fra multinationale selskaber, der er repræsenteret i Danmark. Man giver gerne it-branchen et stort skattesmæk, når lejligheden byder sig.

Læs også:
Skat vil offentliggøre alle firmaers skatte-data på nettet

Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem

Skat er i fuld gang med at gennemgå en stribe store koncerners interne handler mellem selskaber i Danmark og i udlandet.

Formålet er at finde værdier, der skal afkræves skat af i Danmark for at biddrage til en slunken statskasse.

Rasmus Bo Andersen, der er skattedirektør vurderer, at firmaerne tester skattereglerne helt til grænsen, og nogle gange træder over den.

Det er netop den sidste gruppe, der nu holdes ekstra øje med, og her er it-firmaerne ingen undtagelse, siger han.

Er it-virksomheder en grupper I er på jagt efter i forbindelse med overtrædelse af skattereglerne?

"Ja, det er det. Jeg må ikke fortælle om konkrete virksomheder, men mange it-virksomheder er netop kendetegnet ved at være internationale, og hvis man kigger på opkøbssiden, så har nogle af de store spillere også købt de succesfulde danske it-virksomheder i løbet af årene."

"Vi er meget opmærksomme på, om disse opkøb er foretaget til den rigtige handelspris".

Hvordan griber i det an?

"De fleste store it-virksomheder har deres ip-rettigheder i skattely, men vi ser på den danske del og ikke så meget til selve ejerskabet, der jo ofte er et amerikansk anliggende.

"Det vi helt konkret ser på er, hvordan eksempelvis køb og salg i Danmark er foregået i forhold til hvad, der er betalt i skat. Vi ser på hvad, der er købt og sammenligner med verdensmarkedet, udviklingen og hvad vi ellers har af oplysninger. Det gør vi for at se, om handelsprisen er den rigtige, og om der derved er betalt den rigtige skat i Danmark. Hvis de ikke har det, så kører vi en sag."

Så her hjælper ingen kære mor eller gode forklaringer?

"Nej.

Og når man kigger historisk på it-området, så er det et område med mange små og spændende iværksættere, der er blevet opkøbt. Derfor er det et interessant område for Skat."

Hvor meget fylder it-firmaer i jeres efterforskning?

"Jeg må ikke fortælle om konkrete sager, og antallet svinger, men it er et fokusområde, og vi har igangværende sager, der vedrører it-virksomheder," fortæller Rasmus Bo Andersen.

I løbet af december kommer der i øvrigt offentlige lister over hvor meget - eller lidt - danske virksomheder betaler i skat.

Læs også:

Skat vil offentliggøre alle firmaers skatte-data på nettet

Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere