De første danske æøå-domæner i luften

De første danske internetadresser med æ, ø, og å er netop taget i brug. I første omgang er det hovedsageligt kommunerne, der kan tyvstarte på de nye navne. Private og virksomheder må vente til 1. februar.

De første danske domænenavne med karaktererne æ, ø, å, ä, ö, ü, og é er nu taget i brug.

Den første, særlige udbudsrunde, hvor interesserede har mulighed for at lægge billet ind på et domænenavn, slutter ganske vist først 1. februar, men allerede nu kan man besøge for eksempel www.korsør.dk.

Kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner har nemlig haft fortrinsret.

Det kræver dog et særligt plug-in at kunne bruge de nye domænenavne, da hverken webbrowsere eller postprogrammer endnu kan oversætte æ, ø, å og de øvrige tegn til det format, som navneserverne skal bruge for at kunne dirigere brugeren til den rigtige server.

Interessen har været forholdsvis stor i forbindelse med den første runde, hvor .dk-adresser med æ, ø og å er blevet udbudt, selv om kun de offentlige institutioner har været sikre på at få tildelt de ønskede domænenavne. Virksomheder og private må vente indtil 1. februar, før de kan vide, om de får tildelt domænet.

- Vi har siden august sat flere end 2000 virksomheder, kommuner og statslige institutioner i kø, siger administrerende direktør Allan Meldgaard fra firmaet Verinames.

Det er først og fremmest virksomhedsnavne, som der er efterspørgsel på, men der er også mange, der gerne vil sikre sig andre attraktive domænenavne.

- De fleste sætter sig i kø til virksomhedens navn, men også gode generiske ord som har en høj værdi for den pågældende virksomhed. Øl.dk vil jo for eksempel være ret interessant for Carlsberg, siger Allan Meldgaard.

Selv om de første adresser nu er aktive, så kræver det som sagt et plug-in fra Verisign. Plug-in'et virker dog kun med Internet Explorer og på Windows-pc'er.

Det er allerede muligt at registrere og anvende æ, ø og å i internationale domæner, derimellem .com.

Relevant link:

Æøå-plugin fra idnnow.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere