Artikel top billede

Derfor bliver it-forskning forbigået i ny kæmpe-aftale

En ny forskningsaftale til 770 millioner kroner er indgået på Christiansborg, og der er kun tildelt sjatter til it-industrien. Læs her hvorfor.

Læs også:
Hård kritik: Finanslovs-udspil en skandale for it-branchen

Nu er det slut med statsfinansieret it-forskning

En ny forskningsaftale på Christiansborg indgået mellem regeringspartierne, Enhedslisten og Liberal Alliance får it-brancheforeningen IT-Branchen op i det røde felt.

Raseriet skyldes, at der i aftalen for 2013 afsættes 770 millioner kroner til strategisk forskning inden for fødevarer, miljø, sundhed, produktionsforskning samt den fri forskning og innovation.

Brancheforeningen mener i den sammenhæng, at it-forskning til en forøgelse af produktiviteten i det store hele overses.

"Nye it-løsninger har mere end noget andet givet højere produktivitet i erhvervslivet. Når Danmark netop halter så voldsomt bagefter med produktiviteten, så er det meget ærgerligt, at der ikke bliver satset mere på forskning i nye digitale løsninger," lyder fra Mette Lundberg, direktør for politik & kommunikation i IT-Branchen, i en pressemeddelelse.

Hun understreger, at stringent fokus på forskning inden for digitalisering ellers kunne bidrage til en øget produktivitet i Danmark.

Bare søg midlerne

En af aftalens ophavskvinder, forskningsordfører Mette Bock fra Liberal Alliance, forstår ikke helt kritikken.

For aftalen er med hendes øjne skruet sådan sammen, at der er flere chancer for it-industrien og universitetsforskere til at søge it-midler i både Det Strategiske Forskningsråd, der bliver tildelt 45 millioner kroner til Højteknologifonden, og i Det Frie Forskningsråd, som får 163 millioner kroner i aftalen.

"Så der er masser af muligheder for, at dygtige forskere til at søge midler i projekter, hvor der kan forskes i it og digitalisering," siger Mette Bock til Computerworld og fortsætter:

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale i digitaliseringen, og at vi kunne gøre det meget bedre i Danmark, men vi er også meget langt fremme i forhold til mange andre lande."

Forskning i velfærdsteknologi  
I aftalen er der blandt andet også afsat 50 millioner kroner af til sundhedsforskning, som møder en løftet tommelfinger fra IT-Branchen.

Her er der stort potentiale i it og tele

Brancheforeningen mener, at der her ligger et stort potentiale i at løfte telemedicinske og andre løsninger inden for sundheds-it.

Netop området for sundhedsforskning fremhæver Mette Bock som et af flere eksempler på, at der er mangfoldige muligheder for at få økonomisk støtte til et forskningsprojekt med digitale rødder.

"Så hvis jeg sad i it-industrien eller var forsker på et universitet, så ville jeg komme i gang med at finde gode projekter og søge midlerne," lyder opfordringen fra Liberal Alliances forskningsordfører Mette Bock.

"Det er jo slet ikke på alle områder, at vi har øremærket pengene, så der er rig mulighed for digitale projekter," fortsætter hun.

Stadig skuffelse over besparelse

IT-Branchen mener dog, at det er en stakket frist, at Højteknologifonden tildeles 45 millioner kroner, da selvsamme fond tidligere på året fik skåret 240 millioner kroner i støtten.

En støtte, der med en vis ret kan siges at have været på 500 millioner kroner, da deltagende virksomheder skød de samme beløb i projekterne som Højteknologifonden.

"Bundlinjen er, at vi står tilbage med en markant samlet besparelse på Højteknologifonden. Det vil næste år direkte ramme mange innovative virksomheder. Det er en helt forkert strategi at spare på det innovative samarbejde mellem erhvervsliv og forskning," lyder kritikken fra Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen.

Læs også:
Hård kritik: Finanslovs-udspil en skandale for it-branchen

Nu er det slut med statsfinansieret it-forskning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere