Amitech lancerer filserver til hjemmet

Danske Amitech har udviklet en filserver til hjemmebrug. Filserveren er hverken en pc eller et stykke forbrugerelektronik og henvender sig i først omgang til entusiasterne, som gerne vil have en filserver, der er let at administrere.

Den danske pc-producent Amitech har udviklet en filserver, som hverken er en pc eller et almindeligt stykke forbrugerelektronik.

Til gengæld giver den mulighed for at løse en række af de opgaver, som mange ellers sætter enten deres sædvanlige pc eller en udtjent computer til at arbejde med.

Amitech Homecenter fungerer som en filserver, der kan kobles på et lokalnetværk. Den har en harddiskkapacitet på mellem 160 og 600 Gigabyte og har indbygget ftp- og webserver samt firewall. Prisen ligger fra 4.999 kroner inklusiv moms.

Målgruppen er folk, der har et netværk i hjemmet og en bredbåndsforbindelse, og som gerne vil have en let måde at dele filer mellem både hjemmets pc'er, arbejdspladsen og familie og venner.

- Den henvender sig først og fremmest til entusiasterne. Det er folk, der har flere pc'er i huset og har mange filer, som de bruger en del tid på at udveksle med andre, siger Jan Bandsberg Nielsen, salgs- og marketingchef hos Amitech.

Amitech har selv udviklet grænsefladen til Homecenter, som kan administreres via et webinterface.

Styresystemet er en særlig udgave af Windows, som Amitech har udviklet i samarbejde med Microsoft. Derfor er det også muligt at fjernadministrere filserveren med adgang til en almindelig Windows-grænseflade, ligesom den på lokalnettet optræder som enhver anden Windows-pc.

Udover at være en samlet filserverløsning, så markedsfører Amitech Homecenter på, at den bruger væsentligt mindre strøm og larmer mindre, end en pc vil gøre, hvis den skal løse de samme opgaver.

Satser på forbrugerelektronik

Homecenter er det første produkt i en ny serie fra Amitech, som op til jul annoncerede, at virksomheden ville satse på forbrugerelektronik.

- Vi tror, at der er et meget stort produktområde for Homecenter. Det her er ikke kun en føler på, hvordan markedet reagerer, siger Jan Bandsberg Nielsen.

En af de væsentligste udfordringer for Amitech bliver at forklare de potentielle kunder, hvad Homecenter er. Derfor vil Amitech bruge meget energi på markedsføringen i de næste måneder.

- Folk kan forholde sig til en dvd-afspiller eller en almindelig pc. Men vi vil helst ikke snakke for meget pc-teknik, for pc-opgaver skal stadig løses på en pc, siger Jan Bandsberg Nielsen.

Amitech arbejder med at udvikle konceptet og vil inden for få uger eller måneder være klar med en model, der indeholder et tv-modul, så filserveren også kan tilsluttes et tv.

Desuden arbejder man på at løse nogle praktiske problemer i forbindelse med en model, der også indeholder et dvd-drev.

- Det bliver en helt anden kasse for os. Der er nogle ting, vi skal have på plads i forbindelse med varme og strøm, men det er blot en praktisk opgave for os, siger Jan Bandsberg Nielsen.

Amitech samarbejder med flere af de store elektronikkæder om salget, men har foreløbig valgt ikke at sætte Homecenter i kædernes kataloger, før markedsføringen og produktionen er på plads.

Derfor vil man hos Amitech være tilfredse, hvis man kan sælge et par hundrede eksemplarer i løbet af de næste uger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere