Office satser på abonnement - og på iPad og Android

Spotify, Netflix og...Microsoft Office. Den næste udgave af Microsofts kontorpakke kan fås via abonnement, og det giver helt nye muligheder for at bruge Office på tværs af computere og mobile enheder.

Office satser på abonnement - og på iPad og Android

Vi er efterhånden ved at være vant til at betale abonnement for at få adgang til musik på Spotify og WiMP, mens Photoshop ligeledes kan lejes med løbende betaling i stedet for at købe hele pakken. 

Og så er der naturligvis ubegrænset filmstreaming som Netflix, HBO og YouSee blandt andet tilbyder i løbet af dette efterår.

Derfor virker det måske heller ikke så mærkeligt, at det nu også bliver muligt at abonnere på den næste udgave af Microsoft Office, som er klar i begyndelsen af næste år.

Samtidig gør Microsoft op med sin nummerering af kontorpakken, som i stedet for Office 2013 kommer til at hedde: Det nye Office.

Ja, ligesom Apples "den nye iPad".

Numrene er dog ikke helt forsvundet fra kontorpakken, der i abonnementsform sælges i tre forskellige udgaver: Office 365 Home Premium, Office 365 Small Business Premium og Office 365 University.

Du kan læse mere om de tre versioner i faktaboksen til højre.

Virker på tværs af dine enheder

En af de mest interessante nyskabelser ved Det nye Office er, at det virker på tværs af platforme.

Derfor vil det naturligvis køre på pc og Mac, men også på tablet-pc'er og mobiltelefoner - og ikke kun Microsofts egen platform Windows Phone 8.

Der vil dog gå noget tid, før apps til Android og Apples iOS er klar.

Desuden er det muligt at få adgang til kontorpakken, selv om du sidder ved en computer, hvor den ikke er installeret.

Det er nemlig via nettet muligt at køre en virtuel udgave af eksempelvis Word, hvor du skal logge ind med dit Microsoft Live ID.

Ifølge Microsoft tager det ikke mere end et minut at få adgang til en streamet udgave af kontorpakken. 

Office kan i øvrigt huske dine brugertilpassede indstillinger, og derfor behøver du ikke lave nye opsætninger, hvis du skifter mellem forskellige pc'er.

Skift nemt fra mobil til computer

Desuden kan kontorpakken huske, hvad du senest var i gang med og vil spørge, om du skal fortsætte med det eller begynde på eksempelvis et nyt Word-dokument. 

Det vil sige, at du kan gå i gang med udkastet til et dokument på din Android-mobil i toget og arbejde videre på det, når du får åbnet computeren eller din Mac på kontoret. 

Ens filer kan gemmes lokalt på eksempelvis mobil eller pc, men det er også muligt at gemme dem online på SkyDrive, der er Microsofts online lagertjeneste. 

Til små og få filer er den udmærket, men som vores test for nylig viste, er den meget langsom, når det gælder up- og download af en større mængde filer. 

Microsoft tilbyder normalt syv gigabyte gratis plads på SkyDrive, men med et abonnement på Office øges pladsen til 20 gigabyte. 

Det er med abonnementsløsningen på Office også muligt at installere kontorpakken på op mod fem computere samt mobile enheder, som dermed vil have adgang til Word, Excel, PowerPoint, OneNote, Outlook, Publisher og Access. 

Office vil stadig være på dvd

Hvis du gerne vil have Office på en dvd og foretage en almindelig installation, er det fortsat muligt at købe en gammeldags licens. 

Men der er ingen tvivl om, at Microsoft helst så, at så mange som muligt skiftede til abonnementsordningen, og at den ikke overraskende virker som et betydeligt mere attraktivt tilbud end Office på dvd. 

Med abonnementet opnås en hidtil udset fleksibilitet, når det gælder brug af kontorpakken, samtidig med at der løbende vil komme opdateringer og udvidelser til. Det vil man ikke få ved køb af en traditionel licens. 

Ifølge Microsofts egne tal er der på verdensplan omkring en milliard brugere af Office, og det er derfor ikke småpenge, som løbende vil trille ind i pengetanken i Redmond via abonnementer i stedet for sporadiske køb af licenser. 

Hvis du er på udkig efter Office, skal du vente med at købe til den 19. oktober. 

For hvis du efter dette tidspunkt køber Office 2010 - den aktuelt nyeste version af softwaregigantens kontorpakke - vil du automatisk få en gratis opdatering til Det nye Office med i handlen. Den nye kontorpakke vil være klar i begyndelsen af næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere