Så voldsom er HTC's nye supermobil på steroider

HTC har givet sin topmodel One X en seriøs opdatering. Den nye One X+ er hurtigere, har bedre batteri og masser af lagerplads. Mød den hårdt pumpede Android-mobil her.

HTC One X var en af de allerbedste mobiler, som blev lancereret i foråret. 

Den blev kun slået knebent af Samsung Galaxy S III i vores test af Android-topmodellerne og iPhone 4S.

Og nu har HTC valgt at give sin topmodel et skud steroider, der gør den endnu bedre.

Den nye mobil hedder One X+ og er hurtigere end sin forgænger, har bedre batteri, og lagerpladsen er udvidet.

Mens den originale One X var født med 32 gigabyte lagerplads, har den nye model 64 gigabyte.

Batteriets kapacitet er skiftet fra 1.800 mAh til 2.100 mAh, og dermed skulle telefonen gerne kunne holde sig i live længere.

Det er i øvrigt samme kapacitet som det batteri, der sidder i Samsung Galaxy S III.

Processoren i One X+ er stadig en Nvidia quadcore processor, men i stedet for 1.5 GHz GHz har den nye model en 1,7 GHz version siddende i maskinrummet.

Telefonen er i øvrigt udstyret med den nye Android-version 4.1, også kendt som Jelly Bean.

Mobilen er dermed en lækkerbisken for specifikations-junkier, selv om feinschmeckere vil påpege fraværet af 4G-understøttelse.

Der er ikke justeret ved den 4,7 tommer skærm med en opløsning på 1.280 gange 720 pixel, og telefonen er udstyret med det rigtig fornuftige otte megapixel kamera, som også var at finde på One X.

Prisen på One X+ er ikke offentliggjort, og derfor er det svært at vide, hvor meget dyrere den er i forhold til den originale HTC One X, som i øjeblikket sælges for cirka 3.700 kroner online.

Telefonen skulle dog være ude i butikkerne senere på måneden.

Du kan læse vores anmeldelse af den originale HTC One X her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering