Unix stærkt presset af Windows og Linux

Windows og Linux bider ikke blot Unix-systemerne i hælene. Med Microsoft Windows Server 2003 Datacenter Edition vil konkurrencen mellem Microsoft og Linux blive skærpet, og det vil først og fremmest presse Unix-leverandørerne ud af den lave ende af servermarkedet.

Unix-leverandørerne mærker for tiden deres enemærker skrumpe ind. Microsoft og Linux udvider stille roligt territoriet og skærper den indbyrdes konkurrence.

Det går først og fremmest ud over Unix-leverandørerne, der ikke har noget modtræk på konkurrencen nedefra.

I december kom Linux med en ny standardkerne, der understøtter op til 32 processorer, og Microsoft understøtter 64 processorer med Microsoft Windows Server 2003 Datacenter Edition.

Dermed er ballet for alvor åbnet for, at Windows, Linux, Intel og AMD vil presse Unix-leverandørerne nedefra.

Analysefirmaet Gartner har netop offentliggjort en analyse af Microsoft Windows Server 2003 Datacenter Edition, hvori analytikerne konkluderer, at Microsoft vil være en alvorlig konkurrent til Unix-systemerne i løbet af få år.

Kombinationen af billige standardsystemer og billige processorer giver Windows og Linux en stadig større andel af den nederste del af markedet for store serversystemer.

Pres nedefra

Specielt 64-bit-processorerne fra Intel og AMD vil give Windows og Linux et ekstra skub fremad i konkurrencen mod Unix-leverandørernes egne RISC-baserede systemer.

- Der er ingen tvivl om, at de Intel og Microsoft-baserede server bevæger sig opad i markedet, og presser Unix-leverandørerne nedefra, siger Anders Elbak fra analysefirmaet IDC.

Unix-leverandørerne har ikke siddet presset fra Windows og Linux helt overhørig. Udover at en del af Unix-leverandørerne som Sun og IBM aktivt støtter Linux, så har blandt andre Sun forsøgt sig med udvide produktsortimentet med desktop-systemer for at kunne tilbyde en samlet løsning.

Anders Elbak er dog ikke imponeret over Unix-leverandørernes modtræk over for konkurrencen fra Windows og Linux.

- Groft sagt så synes jeg, at det er nogle lidt defensive træk over for Microsoft og Linux, siger Anders Elbak.

Skal holde skansen

I toppen af markedet, hvor man finder de store mainframe-systemer, er konkurrencen ikke lige så hård som i den nederste del, hvor der både konkurreres på produkter og ikke mindst prisen.

- For de største systemer er der ikke tale om en reel konkurrence. Selv om konkurrencen hele tiden flyttes højere op, så vil Unix-systemerne stadig dominere, fordi de har bevist en høj ydelse og stabilitet, siger Anders Elbak.

Den hårde konkurrence i bunden af markedet gør det langt fra attraktivt for Unix-leverandørerne at presse igen og forsøge at tilbageerobre det tabte territorium. Men det er ikke ensbetydende med, at Unix-leverandørerne blot skal trille tommelfingre.

- Der er måske ikke så stort incitament til at presse nedad, men de skal selvfølgelig forsøge at holde skansen, siger Anders Elbak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere