Ny forskning fra det berømte Stanford-universitet i Silicon Valley kan gøre pacemakere meget mindre. Forskerne har udviklet et implantat på blot 0,8 millimeter, som anbringes på hjertets overflade. Det interessante er, at implantatet ikke indeholder sit eget batteri. Det modtager energi trådløst fra en sender, der anbringes på brystkassen. Radiobølgerne fra senderen omdannes til energi i implantatet.
I dag fylder batteriet op mod halvdelen af pladsen i en pacemaker, og det har en begrænset levetid, hvilket kræver en ny operation, hver gang batteriet skal skiftes.
Indtil nu har man troet, at det er umuligt at overføre energi ind til hjertet. Men forskerne har vist, at implantatet kan modtage energi, selv om det sidder 5 cm fra hudens overflade.
Forskerne mener nu, at alle former for implantater fremover kan modtage energi trådløst. Det betyder så, at de kan gøres mindre, og de skal ikke skiftes ud så tit. Det gælder også de såkaldte pillcams, som filmer kroppen indefra.
Tidligere har forskerne også demonstreret, at det er muligt at konstruere en lille autonom enhed, som svømmer rundt i blodbanen og modtager energi trådløst.
Menneskets væv er meget dårligt til at lede elektricitet, men det fungerer bedre med højfrekvente radiobølger.
Nu er antennens størrelse reduceret til en tiendedel i forhold til tidligere forsøg, og samtidig er den mængde energi, der kan overføres, tidoblet. Det skulle være muligt at overføre op til 50 mikrowatt til den enkelte enhed i kroppen.
Forskningsleder Ada Poon har søgt om patent på den særlige antenne-struktur, der sørger for at fokusere energien på præcis det punkt i kroppen, hvor modtageren er anbragt. Hvis energien rammer det forkerte sted, kan det føre til ophedning af vævet.