Artikel top billede

Nu vil Google erobre din fladskærm

Trods store ambitioner om at smelte fjernsyn og web sammen er Google TV-platformen blevet et flop. Nu forsøger Google igen sammen med Sony.

Google har præsenteret den nye generation af Google TV-platformen på et pressemøde i Hamborg sammen med Sony. Den nye internet-afspiller Sony NSZ-GS7 med Google TV kommer på markedet i september i Tyskland og en række andre europæiske lande. Danmark er ikke med i den første gruppe af lande, men den danske lancering sker formentlig også inden længe.
 
I 2010 kom Google med sin Android-baserede Google TV-platform. Der var store ambitioner om at skabe en helt ny tv-oplevelse, som kombinerer fjernsyn og web, men det blev ikke en succes. Partneren Logitech tabte en halv milliard kroner på sin Google TV-satsning. Nu forsøger Google igen med nye partnere. Denne gang er det Sony, Samsung, LG og Vizio.

Google beskriver selv sin platform som et "operativsystem til fjernsyn". Sonys nye boks forbindes med fjernsynet over et HDMI-kabel og kobles til nettet over Ethernet eller trådløst netværk. Sony har udviklet en speciel fjernbetjening til boksen. På den ene side er der anbragt et tastatur, som skal gøre det lettere at indtaste webadresser og skrive mails, mens bagsiden fungerer som en mus med touchpad.

I Google TV-menuen kan man vælge mellem forskellige underholdningstjenester fra Sony, YouTube, browseren Chrome og Google Play butikken. Der er også en mobil app til Android, hvor man kan "smide indhold over på fjernsynet", som Google udtrykker det.

Hvis man spiller et spil på mobilen, kan man altså fortsætte det på fjernsynet, eller man kan se filmen fra tv'et færdig på sin tablet.

De fleste apps fra Google Play kan installeres ligesom på en normal smartphone. Der er også 150 apps, som er udviklet specielt til fjernsynet. De har en mørk baggrund og en større skrift, der er egnet til tv-skærmen.

Men der er også nogle apps, som ikke fungerer, fordi de har brug for f.eks. GPS, og indtil videre er der heller ikke mulighed for at hente film og musik med Google TV boksen. Det skulle dog komme på et senere tidspunkt.

Platformen bygger på Android 3.2, og den skal indbygges i en række produkter, herunder også Sonys kommende Blu-ray-afspiller NSZ-P9. LG er også på vej med flere fjernsyn med Google TV indbygget.

Den store konkurrent er Apple TV platformen, hvor det indtil videre ikke er muligt at installere sine egne apps. Der er hverken en forbindelse til den eksisterende App Store for iOS eller mulighed for at udvikle apps specielt til tv-boksen.

Dermed er man begrænset til de apps, der er præinstalleret på boksen, og der er mulighed for at spejle skærmbilledet og streame musik og film med AirPlay fra iPhone og iPad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer