Artikel top billede

Politiet: Derfor kan vi ikke fange Microsoft-svindlere

Læs hvorfor politiet ikke har fanget nogle Microsoft-svindlere på trods af data - og pengespor, ifølge politiinspektør.

Læs også:

Trin for trin: Sådan lokkede it-mand svindler i fælden

Fik Microsoft-svindler i fælden: Nu er sagen strandet

Microsoft-svindlere hærger fortsat i landet, oplyser Microsoft og en svindel-jæger.

Men politiet har endnu ikke fanget nogle af forbryderne.

"Mig bekendt er ingen Microsoft-svindler blevet fanget," siger politiinspektør Jørn Graversen fra National Kriminalteknisk Enhed.

Hver af de anmeldte sager bliver håndteret i de lokale politikredse, men i tilfælde af assistance til opklaring hjælpes fra centralt hold.

Imidlertid er problemet omkring Microsoft-svindlerne, at det kræver mange ressourcer at opspore og indfange dem, forklarer politiinspektøren.

For selvom det måske er muligt at følge et dataspor til et bibliotek i et fjerntliggende land, skal det fortsat påvises, hvem der har siddet ved computeren.

På samme måde omkring pengesporet, hvor overførslerne kan ske utallige gange for til sidst at havne på konti tilhørende forskellige firmaer, hvor hele pointen er, at det vil koste mange ressourcer for dansk politi at beslaglægge pengene og bede om adgang til oplysninger fra de pågældende, lande og banker, forklarer politiinspektøren videre.

Altid et ressource-spørgsmål

"I sidste ende skal vi altid afveje indsatsen og de ressourcer, vi bruger, op imod forbrydelsen. I nogle af de her tilfælde er der måske forsvundet 5.000 kroner".

"Skal vi bruge mange timer på at opklare det, fremfor eksempelvis at opklare voldtægtsforbrydelser og lignende?" spørger han.

Jørn Graversen peger videre på, at flere af Microsoft-svindlerne næppe vil få lange fængselsstraffe.

Sådan bekæmper man dem

Derfor ser han kun en vej til at bekæmpe kriminalitet: oplysning.

"Vi skal simpelthen advare alle derude imod den her slags svindel. For når det ikke længere kan betale sig, så stopper aktiviteten," vurderer politiinspektøren.

Rådet lyder derfor fra politiet, igen, igen: Læg på hvis du bliver ringet op af nogle der udgiver sig for at være fra Microsoft eller lignende.

Desuden lyder et andet godt råd i forhold til it-kriminalitet af lignende type: Er et tilbud for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet.

Læs også:

Trin for trin: Sådan lokkede it-mand svindler i fælden

Fik Microsoft-svindler i fælden: Nu er sagen strandet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere