Artikel top billede

Efter skrotning: Sådan kan du stadig få Flash på din Android

Flash Player til Android kan ikke længere downloades fra Google Play, men det er stadig muligt at finde det, hvis du ikke er klar til at overgive dig til HTML5.

Computerworld News Service: HTML5 har vundet krigen med Adobe Flash til mobile enheder. 

Flash Player til Android er blevet trukket tilbage fra app-butikken Google Play, og Adobe offentliggjorde, at selskabet har standset udviklingen af Flash til mobile enheder.

Adobe har trukket Flash Player fra Google Play, og man vil kun modtage softwareopdateringer for eksempel med fejlrettelser, hvis man har en mobil enhed, hvor Flash allerede er installeret eller var præinstalleret fra fabrikken.

Adobe har offentliggjort den komplette liste over Flash-certificerede Android-enheder.

Adobe forsøger med andre ord at fortælle, at det er nu, man skal droppe Flash på sin telefon.

Hvis du har en telefon med Android 4.1 Jelly Bean, så er Flash Player ifølge Adobe slet ikke understøttet.

Hvis Flash i forvejen var installeret på din Android-enhed og du opdaterer mobil-styresystemet til version 4.1, anbefaler Adobe, at du afinstallerer Flash, da den ikke er certificeret på denn version og kan "udvise uforudsigelig adfærd."

Tablet-pc'en Nexus 7 har ikke Flash præinstalleret, og Googles nye Chrome-browser til Android understøtter desuden ikke Flash.

Vil du alligevel have Flash?

Visse populære video-tjenester er endnu ikke gået over til HTML5, og hvis du for eksempel af den grund stadig ønsker at bruge Flash på din telefon, så kan det også godt lade sig gøre.

Men du bør huske på, at det ikke anbefales af Adobe, og at oplevelsen med plugin'et kan være meget ringe.

Du bør også være opmærksom på, at det indebærer visse sikkerhedsrisici at downloade Flash Player-apk'en (Android Package) fra uofficielle kilder, så det anbefales heller ikke at hente filen fra tredjeparter.

Derfor er det bedst at hente en fungerende og officiel version af Flash Player fra Adobes eget website.

Når du har downloadet apk-filen, kan du bruge en service såsom APKinstall til at installere applikationen.

Disse filer er dog beregnet på udviklere, så installation af filer fra Adobes arkiv vil ikke umiddelbart modtage opdateringer via Google Play.

Drømmen om en verden uden Flash

På trods af Adobes bedste hensigter er det aldrig rigtigt lykkes at få Flash til at give en fejlfri brugeroplevelse på Android.

Mange brugere oplever hakkende afspilning af Flash og i visse tilfælde tømmer det batteriet på rekordtid.

Ikke desto mindre er plugin'et ifølge statistik fra Google Play installeret på over 100 millioner Android-enheder og har en gennemsnitlig vurdering på 4,3 stjerner.

Indholdsleverandørerne har nu ikke længere nogen undskyldning for ikke at anvende HTML5-video.

Apples iOS har som bekendt aldrig understøttet Flash, ligesom Windows Phone heller ikke gjorde det fra starten, mens udviklingen til BlackBerry og Symbian er ved at blive afviklet.

Udover på pc'er vil Flash snart ikke understøttes nogen steder - og Windows 8 vil endda kun have begrænset understøttelse. Så før eller siden må vi alle bevæge os videre fra Flash.

Læs også: Adobe: Slut med flash på din Android.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer