Drop naboen, skriv under online

Har du lagt lån om eller købt bolig, har du også stiftet bekendtskab med både endeløse stakke af papir og kravet om vitterlighedsvidner. Nu afliver en stor dansk bank både papirvældet og de utallige krav om underskrifter.

Har du handlet hus eller lejlighed eller fornyet lån, kender du besværet med de endeløse papirbunker, som hurtigt hober sig op.

Og når du først har stavet dig igennem alt det med småt, venter den sædvanlige tur over til naboen med papirbunken for at få vitterlighedsvidnerne til at skrive under på, at du er dig, og at det er din underskrift, der pryder papiret.

Derefter er det bare at håbe, at du har husket at underskrive samtlige 32 steder, hvor bankrådgiveren har sat hjælpsomme kryds, og så afsted til postkassen med, hvad der i sidetal kunne minde om manuskriptet på en (særdeles søvndyssende) novellesamling.

Men den tur regner Danske Bank nu med at spare en hel del af deres kunder for fremover.

For i stedet for at bankens bankrådgivere tidligere printede og postede omkring 150 siders dokumenter ved et boligkøb, kan forløbet nu ske digitalt via netbank. Også i frokostpausen, som ifølge Danske Bank er netbankens travleste tid på dagen.

Ifølge Business Analyst Flemming B. Jepsen fra Danske Banks Real Estate Finance-afdeling er det nu over 80 procent af alle boligsager, der bliver klaret online. Det er kronen på op imod to års udvikling internt i banken.

Papirer skal stadig læses

Men selv om Danske Banks egne analyser viser, at kunder med en ren digital sagsbehandling oplever forløbet som mere overskueligt, slipper du ikke for at forholde dig til de mange bankpapirer. For som ved installeringen af mange softwareprogrammer skal du efter modtagelsen af de relevante dokumenter i din netbank også åbne dem, før systemet lader dig underskrive dem digitalt.

Som Business Analyst Flemming B. Jepsen udtrykker det, så er det et juridisk krav, at man åbner PDF'en med oplysningerne og markerer, at de er læst. Men systemet tjekker ikke, om du nu også har læst og forstået samtlige sider, før du får lov til at skrive under.  

Til gengæld skulle der maksimalt gå mellem 5 og 15 minutter, hvorefter dit underskrevne dokument er registreret i banken. Samtidig fungerer netbanken som arkiv, som bliver ved med at være der, så længe man har et kundeforhold.

Her kan du skrive under online

Muligheden for at kommunikere rent digitalt og undgå de tidskrævende vitterlighedsvidner gælder indtil videre ved omlægning af lån, nyoprettelse af kunder, oprettelse af pensioner og ved tillægsbelåning, hvis din friværdi har overlevet finanskrisen.

Har du til gengæld et andelslån, som ikke er omfattet af realkredit-ordningen, må du fortsat døje med vitterlighedsvidner. Det samme gælder foreninger, hvor hver forening ofte har sine egne regler for, hvem der må skrive under, samt virksomheder hvor retten til at skrive under for virksomheden heller ikke altid er så nem at klarlægge.

Er du ikke helt tryg ved PDF'er og netbankens velsignelser, skulle der fortsat være mulighed for at vælge den gode gammeldags papirvej. Og så har man også en undskyldning for at besøge naboen med en stak dokumenter og en kuglepen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere