Artikel top billede Ikon

Rystende tal: Mange danske firmaer siger nej tak til it

En spritny undersøgelse fra IT-Branchen og Dansk Erhverv viser, at overraskende mange danske virksomheder har svært ved at se fidusen i det der informationsteknologi.

Læs også: 
Så mange danske myndigheder mangler it-strategi

It giver markante løft i Danmarks produktivitet, men alligevel er mange danske virksomheder lunke eller ligefrem kolde over for at skulle rode med servere og netværk.

Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv og IT-Branchen, hvoraf sidstnævnte vil diskutere undersøgelsens konklusioner på sit årsmøde, der løber af stablen senere i dag i Børsens lokaler i København.

De to brancheforeninger har spurgt 741 private virksomheder, hvorvidt de forventer at høste gevinster ved digitaliseringen i 2012 og ikke mindst, hvor meget it-implementering biddrog til bundlinjen i 2011.

Og resultaterne giver et billede af et erhvervsliv, der ikke ligefrem knus-elsker it.

37 procent forventer ikke it-gevinst

For 37 procent af de adspurgte selskaber svarer, at de slet ikke forventer gevinster ved digitalisering i 2012, mens lidt flere end halvdelen kun forventer det i nogen eller mindre grad.

Kun godt 10 procent forventer i høj grad konkrete gevinster i form af eksempelvis besparelser, øget produktivitet eller vækst i år ved hjælp af it.

Sammenlignes tallene med den offentlige sektor, forventer 99 procent af kommunerne gevinster ved øget digitalisering, har KL (Kommunernes Landsforening) tidligere dokumenteret (figur 8). 

"Vores undersøgelse viser, at den private sektor halter langt efter det offentlige på det digitale område. Det, tror jeg, kommer bag på mange, og denne undersøgelse er derfor også et wake up call, der fortæller noget om, at it-industrien virkelig har en udfordring at arbejde med," siger direktør i IT-Branchen, Morten Bangsgaard.

It giver penge til hver femte

Undersøgelsen fra IT-Branchen og Dansk Erhverv har også kigget på, hvordan digitaliseringen kan ses direkte på bundlinjen.

Det er dog er langt fra tilfældet hos alle adspurgte private virksomheder.

Kun en femtedel svarer ja til  spørgsmålet "Har din virksomhed efter din vurdering fået et bedre resultat i 2011, end man ellers ville have fået, fordi din virksomhed har udnyttet digitaliseringens muligheder?"

Sådan skal it redde Danmarks økonomi

63 procent af danske selskaber mener derimod ikke, at digitalisering kan ses på bundlinjen, og 16 procent svarer "ved ikke". 

Det resultat undrer IT-Branchens direktør, Morten Bangsgaard. 

"De virksomheder, der virkelig rykker fremad, er også dem, der har forstået at bruge teknologien i forhold til kunder og salg," siger han og fortsætter: 

"Mange danske virksomheder har samtidig også en stor opgave foran sig med at bruge it som salgskanal og den måde, som man styrer virksomheden på. Teknologierne findes, og det er bare med at få afprøvet dem og komme afsted," lyder det fra Morten Bangsgaard. 

Skal løfte nationen

IT-Branchens direktør fremhæver samtidig, at vækstpotentialet er stort både for den enkelte virksomhed og for nationen Danmark, men det kræver som minimum, at basale forretningsprocesser som bogføring og lagerstyring bliver digitaliserede. 

I IT-Branchens undersøgelse står der: 

"Hvis et procentpoint større andel af virksomheder brugte it-løsninger til en eller flere af deres centrale forretningsprocesser, ville det give en højere værditilvækst, som i alt kunne give Danmark en gevinst på op til 6,5 milliarder kroner i årlig bruttoværditilvækst".

Brancheforeningen har her bygget sit udsagn op omkring en konklusion fra forskning på Copenhagen Business School, der i 2011 undersøgte 8.500 virksomheder på tværs af alle brancher.

Derfor blæser Morten Bangsgaard til kamp for at gå i nullerne og et-tallerne ude på de danske arbejdspladser. 

"It-værktøjerne skal implementeres og bruges intelligent i hver eneste virksomhed, det er vejen frem til øget vækst, flere arbejdspladser og øget produktivitet i den internationale konkurrence," siger han. 

Direktøren peger på, at det især er små og mellemstore virksomheder, der skal stimuleres og motiveres til at benytte it-værktøjer til i første omgang at øge deres egen produktivitet og dernæst bidrage til et bedre økonomisk klima i Danmark.

Læs også: 
Så mange danske myndigheder mangler it-strategi


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere








Læses lige nu