IBM leverer chip til næste Xbox

Microsoft vil fremover bruge IBM som leverandør af chips til sin spilkonsol, Xbox. Det sker på bekostning af Intel.

Når Microsoft i fremtiden lancerer nye versioner af Xbox, vil spilkonsollen indeholde chips fra IBM, oplyser de to selskaber.

Aftalen er et markant fremskridt for IBM inden for det hurtigt voksende marked, men sker på bekostning af Intel, som hidtil har leveret chips til Xbox'en.

- Intel er forsat vores nuværende partner i forbindelse med Xbox, men vi har endnu ikke offentliggjort, hvilken rolle - hvis nogen overhovedet - Intel skal spille i fremtiden, siger en talsmand fra Microsoft.

Når den kommende Xbox er på gaden, kan IBM bryste sig af, at selskabets chip-teknologi bliver brugt af af de fleste store producenter af spilkonsoller. Udover Microsoft har IBM samarbejde med Nintendo, Sony og Toshiba.

Stort slag for Intel

Ifølge analytikere er tabet af Microsoft som kunde et stort slag for Intel. Nok vejer selskabets omsætning fra chips til Xbox'en ikke tungt i det samlede regnskab, men Microsofts skift til IBM skader Intels fremtidige rolle på markedet for spilkonsoller og lignende produkter.

Intel har ikke ønsket at kommentere den nye situation.

Den næste generation af Xbox bliver muligvis lanceret umiddelbart efter nytår, men ligger sandsynligvis ikke på butikkernes hylder før 2005.

Microsoft fik overskud på Xbox'en for første gang i sit seneste kvartalsregnskab. Salget af spilkonsollen startede for over to år siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren