Outsourcing slider på WM-datas overskud

Sommerens overdragelse af WM-datas store driftsaftaler i Danmark trækker selskabet i minus, da flytningen i første omgang betyder ekstra omkostninger fra planlagte fyringer og overskydende maskiner.

Den danske afdeling af IT-virksomheden WM-data tabte tre millioner kroner i tredje kvartal, hvilket dog er pænere end tabet på 14 millioner kroner i samme periode året før.

Men havde det ikke været for outsourcing af WM-datas store driftsaftaler, havde selskabet ifølge administrerende direktør Jesper Scharff haft sorte tal på bundlinjen de seneste tre måneder.

- Vi ville have haft et positivt resultat i tredje kvartal, hvis vi ikke havde outsourcet, siger Jesper Scharff.

Han tilføjer, at den negative påvirkning forsætter ind i fjerde kvartal, men vil ikke sætte konkret beløb på, hvad flytningen af selskabets store driftsaftaler til DMdata umiddelbart koster.

I forbindelse med offentliggørelsen af aftalen med DMdata bebudede WM-data, at det ville koste omkring 40 ansatte deres job. Sammen med afskrivninger på nu overflødige maskiner er det de fyringer, der trækker resultatet ned.

Omsætningen de seneste tre måneder steg en smule til 160 millioner kroner, og selskabet har omkring 745 ansatte. Det er 100 mindre end for tre måneder siden, hvilket skyldes, at udover de fyrede er 60 medarbejdere flyttet over til DMdata.

I de første tre fjerdele af regnskabsåret har WM-data dog vendt et underskud på 14 millioner kroner i samme periode sidste år til et overskud på tre millioner. Ifølge Jesper Scharff er der efterhånden grund til at være mere optimistisk på selskabets vegne.

- Vi ser ikke et opsving i den danske økonomi, og ERP-markedet er stadig hårdt med for stor kapacitet. Men jeg synes egentlig, vi begynder at få fornuftigt styr på det. Vi udvider blandt andet systemudviklingsforretningen og ser positive tendenser inden for vores branche-specifikke løsninger, siger han.

WM-datas svenske moderselskab, som er noteret på børsen i Stockholm, har efter årets første ni måneder et overskud på 157 millioner kroner, hvilket er markant bedre end underskuddet på 493 millioner sidste år.

Moderselskabet har netop givet et købstilbud på det finske IT-selskab Novo Group, som lyder på samlet 1,5 milliarder kroner betalt i kontanter og aktier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren