Teleproducent fyrer hver tiende

Tellabs, der udvikler netværksudstyr til teleselskaber, svinger igen leen og fyrer hver tiende medarbejder. De fleste fyringer finder sted i USA og Canada, men det er endnu ikke helt sikkert, at det danske selskab går fri.

Den amerikanske teleproducent Tellabs lider fortsat under, at teleselskaberne holder igen med investeringerne, så nu skal der printes yderligere 370 fyresedler.

Det svarer til, at knap hver tiende medarbejder mister jobbet, og bringer det samlede antal ansatte ned på 3450. I april 2001, for to et halvt år siden, havde Tellabs 8900 medarbejdere.

Ifølge direktøren for Tellabs i Danmark, Peter Viereck, arbejder selskabet på at bringe omkostningerne ned på godt 800 millioner kroner i kvartalet, og fyringerne er et led i disse bestræbelser.

Nådigt sluppet

Det ligger fast, at Tellabs lukker et udviklingscenter i Canada. Sammen med fyringer i USA udgør dette langt hovedparten af afskedigelserne. Tilbage bliver der dog 50 fyresedler, som skal deles ud i resten af verden. Om det også vil ske i Danmark, er det ifølge Peter Viereck endnu for tidligt at sige.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters overvejer Tellabs også at outsource den produktion, som i dag finder sted på en fabrik i Finland.

Det danske Tellabs-selskab var ude i en fyringsrunde sidste år, men er sluppet relativt nådigt igennem krisetiden. Selskabet var i sommer tilbage på 370 medarbejdere, trods et tab sidste år på 174 millioner kroner.

Tabet skyldtes blandt andet, at Tellabs lukkede en fabrik i Irland, der hørte under det danske selskab.

Tellabs koncentrerer sig i Danmark om udvikling af netværksprodukter til teleselskaberne. Salget er flyttet til Finland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere